Titlen MDL
Medlem

Havfruefløjterne på Østerstrand af Fredericia Kommune. Fotograf: Fredericia Kommune
Titlen MDL
Som medlem af Danske Landskabsarkitekter får du titlen MDL, som er en beskyttet titel for landskabsarkitekter i Danmark. MDL er et fagligt kvalitetsstempel, da titlen kræver en afsluttet kandidatuddannelse fra enten Københavns Universitet, Arkitektskolen Aarhus, Kunstakademiets Arkitektskole i København eller en anerkendt international arkitektskole.
Alle må benytte titlen ’landskabsarkitekt’. Men kun færdiguddannede landskabsarkitekter med et medlemskab hos Danske Landskabsarkitekter må føje MDL til sin titel.
Studentermedlemmer fra Københavns Universitet må tilføje titlen stud.hort.arch.MDL. Studentermedlemmer fra arkitektskolerne i København (KADK) og Aarhus (AARCH) kan benytte betegnelsen stud.arch.MDL.
Med titlen landskabsarkitekt MDL profileres faget og uddannelsen. Titlen garanterer, at man har opnået de nødvendige kvalifikationer, og at titelbæreren er en del af et bredt og fagligt stærkt netværk.
Brug derfor dit medlemskab som et bilag til din titel for at brande din faglighed, dine kollegaer og Danske Landskabsarkitekter som forening.
Læs om de øvrige medlemsfordele her
Nyheder

Plads til fortællinger - De Fem Halder, Viborg / Erik Brandt Dam Arkitekter
Læs mere