Mere end et træ - Livet efter døden

Danske Landskabsarkitekters bestyrelse har i år fokus på træer. Følg med i vores klummeserie ‘Mere end et træ’, hvor bestyrelsesmedlemmer på skift skriver politiske, poetiske eller personlige fortællinger om træer, der betyder noget.
Fjerde beretning er af bestyrelsesmedlem Thomas Juel Clemmensen, der skriver om træerne, der er med til at give liv – også efter de selv er døde.

Livet efter døden

Af bestyrelsesmedlem Thomas Juel Clemmensen

Træer er med til at give liv, det ved enhver landskabsarkitekt. Omvendt er det næppe alle, som er opmærksom på, at det også gælder efter træerne selv er døde – livet fortsætter efter døden.

Vi befinder os i Riis Skov ved Aarhus. Et ældre bøgetræ, som formentlig har været svækket af sygdom, er blæst omkuld i den sidste efterårsstorm. Hvad der før strakte sig mange meter op i lyset ligger nu hulter til bulter i skovbunden. En kæmpe er død. Før i tiden blev væltede træer som dette savet op og fjernet. I dag får træet lov til at blive liggende til gavn for biodiversiteten. Det døde ved skaber livsgrundlaget for et mylder af insekter, svampe, lichener og mosser, som indgår i skovens komplekse økosystem.

De døde træer er samtidig med til at give skoven et mere naturligt look, hvilket kalder på refleksion i forhold til vores forskellige naturopfattelser. Nogle syntes det ser rodet ud, men andre hylder ideen om ’vild med vilje’. På dette området rummer landskabsarkitekturen et stort potentiale i forhold til udviklingen af en æstetik, der i højere grad kan omfavne den dynamik og foranderlighed, som kendetegner naturlige processer.

Foto: Et væltet bøgetræ i Riis Skov ved Aarhus. Fotograf Thomas Juel Clemmensen