Håndbogen ‘Risikotræer’ udgives i ny revideret udgave
AKTUELT / 12.04.23

Udsnit af bogens forside. Foto: Simon Skov
Den første udgave af ‘Risikotræer’ fra 2011, følges nu op af en ny version, der bygger på erfaringer fra brugen af den første udgave, både hos forfatterne og de praktikere der har anvendt bogen i deres arbejde med vurdering af træer
Opslagsbogen ‘Risikotræer’ er et værktøj til at identificere træer med stabilitetsnedsættende svampeangreb, strukturproblemer og rodskader der gør træer ustabile.I den opdaterede udgave står Simon Skov og Iben Margrete Thomsen fra Københavns Universitet igen ved roret. Forfatterne fortæller:
“Vi har taget alle de nyttige kommentarer og den konstruktive kritik fra brugerne af Risikotræer de sidste 10 år og anvendt dem til at lave en helt ny og forbedret version af bogen. Vi håber den bliver til nytte.”
Teksten er således revideret og udvidet, bl.a. med fokus på biodiversitet, beskyttelse og bevaring af træer, både før og efter de er blevet risikotræer. De fleste billeder og eksempler er nye, og der er kommet ekstra svampearter til.
Bogen er udgivet af Forlaget Grønt Miljø og kan købes her
Nyheder

Plads til opdagelse – Operaparken, København / COBE
Læs mere

