Robuste landskabsløsninger og den nyeste viden kan styre den grønne trepart i mål

Den grønne trepartsaftale vil i løbet af de næste 20 år for evigt forandre det danske landskab.

Landskabet som vi kender med langstrakte marker, tætte skovbryn, små landsbyer og bugtet kystlinje, er med en håndfuld underskrifter ændret for bestandigt.

Den grønne trepart repræsenterer et paradigmeskift for arealanvendelsen i Danmark. En arealanvendelse, der gennem mange hundrede år har været præget af landbrug, skal nu skal give plads til mere natur – og ikke mindst mere skov. Aftalen præsenteres som danmarkshistoriens vigtigste for både landbrug, natur, biodiversitet og klimatilpasning i danmarkshistorien og sætter et uudsletteligt aftryk på det danske landskab.

Men giver det mening at tale om ”evigheder”, når det handler om et dynamisk sammensurium af komplekse, naturlige og kulturelle processer? Det danske landskab har aldrig været præget af stilstand, men har altid været under forandring.

Det oprindelige landskab er ikke målet

Den grønne aftale skal blandt andet at begrønne Danmark og føre naturen tilbage til et mere oprindeligt dansk landskab. Men er dette oprindelige landskab egentligt? Skal det være landskabet, der opstod efter den seneste istid? Eller landskabet vi havde, da vi tabte slaget ved Dybbøl og begyndte opdyrkningen af heden?

Vi må forholde os kritisk til præmissen om at vende tilbage til en oprindelig natur eller et oprindeligt landskab. For hvad nu, hvis løsningen på vores nuværende problemer ikke findes i fortiden?

Komplekse sammenhænge kræver stærkt fokus

Når vi simultant skal løse både klima- og biodiversitetskrisen, sætter vi nødvendigvis gang i en række komplekse processer. Disse handler i første omgang mere om politik og økonomi end om natur og biologi. Og når man tager tempoet i betragtning, bliver man næsten stakåndet.

Den seneste istid varede omkring 100.000 år. Aftalen den grønne trepart skal gennemføres på blot 20 år. Allerede om tre år skal 10 procent af landets marker være omdannet til skov og vådområder. Det kan virke urealistisk – og det er det nok også.

Med så kort en tidshorisont må vi nødvendigvis prøve os frem. Vi må prioritere på den store skala og hvad vi ønsker, der skal ske i den mindre.

Derfor foreslår jeg, at følgende indsatser prioriteres:

1. Naturgrundlaget

Uanset hvor meget kulturel påvirkning det danske landskab har været underlagt, er der altid et uomgængeligt naturgrundlag skabt af istiderne. Det har givet os bakkeøer og tunneldale, magre jorde i vest og fede jorde i øst. Det har givet Danmark variation – og givet steder identitet. Det skal vi værne om.

2. Kulturgrundlaget

Vi befinder os i den geologiske Antropocæne tidsalder. En periode, hvor menneskelig aktivitet har større påvirkning på vores jord end den naturgivne aktivitet. Via urbanisering, udbygningen af infrastruktur, landbruget og industri har vi sat eftertrykkelige aftryk på landskabet, der fortæller historien om hvem vi er. Disse aftryk skal vi respektere og indarbejde i det fremtidige landskab – ikke blot slette.

3. Sprede og fordele

Når vi planlægger ud fra rationelle og økonomiske forhold, opstår der ofte en tendens til at opdele og centralisere. Vi kunne nå vores mål ved at samle alle solceller i Aabenraa kommune, plante skov på Lolland, Falster og Bornholm og samle al byudvikling i de fem største byer. Men det skaber næppe et godt land. I stedet bør vi arbejde ud fra et princip om at fordele brikkerne fornuftigt, og der hvor behovet er størst. Gør vi det rigtigt, skaber vi et Danmark i langt bedre balance end det er er i dag.

4. Variation

Både natur- og kulturgrundlaget har givet anledning til egnsvariationer. Det er en kvalitet, vi skal genopdage og genopdyrke. Vi skal skabe skove og vådområder med særlige udtryk, som baserer sig på lokaliteternes egenart. Det sikrer unikke oplevelser, når vi bevæger os igennem landskabet.

5. Fornuft

Sidst, men ikke mindst, skal vi skabe et landskab baseret på fornuft. Robuste løsninger og den nyeste viden skal være med til at styre udviklingen sikkert i mål. Hvad vi mangler af tid, må vi i stedet kompensere for med kompetencer. Og her spiller landskabsarkitekternes faglighed en afgørende rolle som garant for forståelsen af det evige nu.

Du kan læse debatindlæg i Byrummonitor: Robuste landskabsløsninger og den nyeste viden kan styre den grønne trepart i mål.