Save the date – Heldagskonference ”Grøn Kulturarv - At frede noget der gror”

I 1979 blev det muligt at frede nære omgivelser i tilknytning til en fredet bygning. Siden 2010 har et tillæg til bygningsfredningsloven givet mulighed for at frede selvstændige landskabsarkitektoniske værker.

Vi skal frede for at samfundet kan fastholde landskabsarkitektoniske kvaliteter og kultur-miljøer i Danmark. Fredning er kundskab og erfaring for fremtiden, en fælles reference-ramme for noget vi gerne vil med det danske samfund. Vi skal forstå det oprindelige landskab, terrænformerne, landskabets og byernes historiske udvikling, planternes kvalitet, historie og dynamik samt relationen til bygninger på stedet. Smuk og vellykket landskabsarkitektur er værd at værne om, fordi det viser, hvad samfundet også i fremtiden kan forvente at opnå og stille krav om.

Nu 15 år efter tillægget vil Danske Landskabsarkitekter med konferencen ”At frede noget der gror” undersøge, hvordan det er gået med fredning af omgivelser og selvstændige landskabsarkitektoniske værker gennem udpegning af fire problemstillinger:

Hvordan administreres loven

Udover det centrale myndighedsarbejde varetages administration af bygnings-fredningsloven for en stor del gennem lokale observationer af de fredede bygninger og landskaber. Det er et væsentligt arbejde, der udføres her, primært af frivillige gennem foreninger, men også af andre interesserede. Dette samarbejde mellem myndighed og frivillige må kunne gives bedre vilkår ved formulering af nogle retningslinjer, som vejleder og forpligter begge parter.

Bygningsfredning og landskabsfredning

Når bygninger eller landskaber fredes, sker det i udgangspunkt som de fremstår på fredningstidspunktet. Mens bygninger – bortset fra tidens tand – er statiske, er landskaber altid dynamiske. Derfor kan de ikke fredes uden nøje stillingtagen til, hvordan de skal udvikle sig over et langt spænd af tid.

En udviklings-og plejeplan er derfor grundlaget for enhver landskabsfredning. Den skal præcisere hensigten, fastholde udpegede fredningsværdier, beskrive plejen og gøre det muligt at opponere, hvis fredningsværdierne fraviges. Indgående landskabsfaglig ekspertise er i denne forbindelse helt nødvendig.

Relationen mellem bygninger og landskab

I fredningssager hvor både bygninger og landskab fredes i en eller flere kendelser, bør relationen mellem bygninger og landskab overvejes nøje. Eksempelvis er mødet mellem landskabet og bygningernes facader et sårbart sted, der må beskrives præcist i såvel fredningsforslag som -kendelse.

Kulturmiljøer

I fredningssager hvor landskabet fredes, men hvor én eller flere bygninger ikke indgår i kendelsen, opstår der umiddelbart et problem, hvis fredningsgrænsen lægges ved bygningens omkreds. Kan bygningen tilbygges i bredden og højden og hvordan håndteres en eventuel nedrivning? Dette problem er fremkommet i forbindelse med nogle af 20’ernes landskabsfredninger. Det er tydeligt at der mangler en stillingtagen til dette i bygningsfredningsloven. En vej frem kunne være, at tilføje loven en mulighed for at frede kulturmiljøer.

Landskabsarkitekternes Tænketank er i fuld gang med at sætte holdet til en heldagskonference den 11. november.

Tid, sted og tilmelding

Tid: Tirsdag d. 11. november 2025, kl. 9.00 – 16.00 // Fredningsbar kl. 16.00 – 16.45
Sted: Festauditoriet, Bülowsvej 17, KU Frederiksberg Campus, 1870 Frederiksberg

Tilmelding og pris følger snarest, men sæt allerede nu kryds i kalenderen