Deltag i spændende arrangementer ved Copenhagen Architecture Biennial 2025
AKTUELT / 10.09.25

Copenhagen Architecture Biennial 2025
Slow Down - temaet for Copenhagen Architecture Biennial 2025 undersøger, hvordan arkitektur kan være et redskab til at sænke tempoet i overophedede steder, byer og samfund, og hvordan langsomhed kan forme nye rytmer, værdier og forestillinger i det 21. århundrede. I forbindelse med dette, kan du deltage i et hav af spændende events, filmvisninger og andet i efteråret. Bliv inspireret i det store udvalg!
Herunder har vi samlet et lille udpluk af de mange spændende arrangementer.
Du kan se dem alle her.
Film: Jan Gehl Presents: Mon Oncle
Lørdag d. 20. september, kl 17.00 – 19.00
Copenhagen Architecture Biennial har inviteret Jan Gehl – verdenskendt byplanlægger og grundlægger af Gehl Architects – til at udvælge en favoritfilm til denne udgave af biennalen. Gehl vil introducere filmen.
Se denne klassiske komedie af Jacques Tati (1958) i Cinemateket midt i København, introduceret af faderen til begrebet “the human scale”, Jan Gehl.
Mon Oncle kredser om den socialt akavede, men elskværdige Monsieur Hulot og hans skæve kamp mod efterkrigstidens franske fascination af moderne arkitektur, mekanisk effektivitet og forbrugskultur. Filmen er en tidløs kritik af modernismen og dens påvirkning af menneskelivet. Den minder os stadig om vigtigheden af balance, menneskelige relationer og den vedvarende tiltrækning ved et enklere liv i mødet med teknologiske og samfundsmæssige forandringer.
Film: The Garden Caretaker: With Madeleine Kate McGowan, Emmy Laura Perez Fjalland og Anna Aslaug Lund in Conversation
Torsdag d. 9. oktober, kl 17.00 – 19.00
Kom til samtale og filmvisning i Empire Blu af “The Garden Caretaker”.
Vi ser i øjeblikket forskellige strømninger, der kredser om haven og gartneren. Formodentlig skyldes denne opmærksomhed, at haven og gartneren vækker en operationel tænkning med fokus på tidslighed, sanselighed og økologiske praksisser, der danner nye svar på de globale kriser. Langsommeligheden og tiden er dybt indlejret i haven som sted og i gartnerens praksisser. Madeleine Kate McGowan, Emmy Laura Perez Fjalland og Anna Aslaug Lund har gennem deres arbejder undersøgt haven som sted og som laboratorium for nye idéer om relation mellem menneske, sted og økologier.
Åbent hus: Courtyard of the Future: Straussvej
Lørdag d. 20. september, kl 10.00 – 17.00
Hvordan kan vi skabe grønne byrum, der både er rekreative, klimatilpassede og bæredygtige? Det er spørgsmålet, som Fremtidens Gårdhaver udforsker – et demonstrationsprojekt igangsat af Københavns Kommune. Gårdhaven på Straussvej er Danmarks første gårdhave med et biologisk filtreret regnvandsbassin, hvor vandet renser sig selv, skaber stemning og bliver en ressource til leg og rekreation.
Workshop: Permaculture Gardening in Skovhavelunden
Torsdag d. 18. september, kl 16.00 – 17.00
Hver torsdag fra kl. 16-18 åbner Skovhavelunden op for ugentlige haveværksteder, hvor du kan være med til at så, plante, vedligeholde, høste og samle frø – sammen med andre haveentusiaster. Alle er velkomne, uanset erfaring.
Skovhavelunden har eksisteret siden 2023 og vokser stille og roligt gennem fælles design, iagttagelser af naturens rytme og menneskers bevægelsesmønstre i haven. Vi har allerede en fantastisk gruppe deltagere, men der er altid plads til flere! Projektet er igangsat af kunstneren Skye Jin og Til Vægs i samarbejde med beboere, bestyrelsen og ledelsen i AKB Lundtoftegade.
Installation: The Garden of Decay – An exhibition of Entangled Ecologies
Torsdag d. 18. september
I dette udstillingsprojekt betragter vi en have som et arkæologisk sted, hvor vi udforsker de flerarts-habitater, der er opstået, udviklet og viklet ind i hinanden over tid. Med en historie præget af antropocentriske overgange – fra havbund til ø, fra industri til konkurs, fra forladt til genopdaget – hvordan kan vi forestille os et skifte mod en mere-end-menneskelig fremtid? Ved at gøre haven til et sted for aktiv forskning får besøgende mulighed for at opleve en iscenesættelse af sammenflettede økosystemer og deltage i den igangværende forskning gennem arrangementer med forskellige samarbejdspartnere. Snarere end en statisk fremvisning vil udstillingen være en langsom proces med at (gen)lære, hvordan historier og arter sameksisterer, kommer i konflikt og samarbejder i et fælles habitat. Åbent døgnet rundt.
Konference: Assemble!
Torsdag d. 18. – Fredag d. 19. september 2025
Den økologiske krise kræver, at byggesektoren agerer i fællesskab inden for planetens grænser. Men betydelige strukturelle barrierer står i vejen. Assemble! er en todages konference, der samler dig med andre arkitekter, ingeniører, økonomer, bygherrer, juridiske eksperter og praktikere for at gentænke reguleringer, ejerskabsmodeller og designprocesser – og samtidig give dig redskaberne, strategierne og fortællingerne til at overvinde dem
Nyheder

Plads til kystsikring – Kystsikring og Strandbeskyttelse, Nørre Lyngby / NATOUR
Læs mere