Invitation til uddeling af Dansk Landskabspris 2025
AKTUELT / 05.11.25

De Fem Halder, Operaparken og Søborg Hovedgade er finalister til Dansk Landskabspris 2025. Fotografer: Jens Lindhe, Cobe og BOGL
Dansk Landskabspris uddeles ved et prisarrangement torsdag d. 27. november i Valencia i København. Her præsenterer de tre finaleprojekter, hvorefter vinderen kåres. Torben Sangild, journalist på Zetland, radiovært og kulturforsker er aftenens vært
Park- og Naturforvalterne, Danske Arkitektvirksomheder og Danske Landskabsarkitekter inviterer til prisuddeling.
Tre finalister dyster om Dansk Landskabspris 2025
- De Fem Halder // Landskabsarkitekter: Erik Brandt Dam arkitekter (totalrådgiver) og Charlotte Skibsted Landskabsarkitekter
- Operaparken // Landskab: COBE
- Søborg Hovdegade // Landskabsarkitekt BOGL
Et landskabeligt formidlingsprojekt, som sammenkæder kulturlandskab, bygningsspor og materialer omkring et af Danmarks største borganlæg. En frodig grøn oase, der er designet til rekreation, ro og fordybelse og samtidig hylder operaen. En omdannelse af en central trafikåre og handelsgade fra et gaderum til et grønt, pulserende byrum med en stærk bydelsidentitet.
Er du nysgerrig på at læse mere om de tre finalister, så kan du læse mere her
Prisen er på 50.000 kroner og uddeles til et prisarrangement torsdag d. 27. november i Valencia i København. Torben Sangild, journalist på Zetland, radiovært og kulturforsker, er aftens vært.
Alle interesserede er velkomne til at deltage, og gratis billetter fås via Billetto her
Tilmeldingsfrist er d. 19. november.
Tid & sted
Torsdag d. 27. november kl. 16.00-20.00 i Valencia, Dreyersalen, Danske Advokater, Vesterbrogade 34, København V
Program
15.30 – Ankomst og bobler
16.00 – Velkommen
Ved vært & jurymedlem Torben Sangild
Præsentation af de tre finalister
Prisoverrækkelse
17.30 – Vin & tapas
Efter prisuddelingen vil der være vin & tapas og rig mulighed for at mingle til cool R&B toner på musikanlægget.
20.00 – Tak for i dag.
Dansk Landskabspris uddeles af Park- og Naturforvalterne, Danske Arkitektvirksomheder og Danske Landskabsarkitekter.
Nyheder

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter
Læs mere
