Danske Landskabsarkitekter har indsendt høringssvar om Vindekilde Strandvej
AKTUELT / 22.04.26

Danske Landskabsarkitekter har i samarbejde med Landskabsarkitekternes Tænketank indsendt høringssvar om fredning af Vindekilde Strandvej 41
Det Særlige Bygningssyn har indstillet til Slots- og Kulturstyrelsen at Esken, Vindekilde Strandvej 41, 4540 Fårevejle i Odsherred Kommune, bliver fredet.
Danske Landskabsarkitekter (DL) og Landskabsarkitekternes Tænketank kan tilslutte sig fredningsforslaget, hvortil vi gerne vil komme med følgende høringssvar.
DL lægger vægt på at haven besidder flere særlige træk, som er væsentlige i forhold til Svenn Eske Kristensens unikke sommerhus og tolker de oprindelige tanker om husets omgivelser som vigtige for en fredning. Sommerhusets placering ved kanten af et vandhul knyttet til et skovbryn og med et stort åbent areal, hvor grupper af naturlig beplantning i form ag birk og pil findes i mange forskellige aldre, er afgørende for den landskabelige placering. Det er også afgørende, at lejer eller ejer ikke anlægger markante og dominerende anlæg der ødelægger relationen mellem bygning og landskab.
DL kan anbefale at fotos og tegninger fredningsforslaget fra By og Land suppleres med en registrering af det nuværende anlæg, inklusiv en mere udførlig situationsplan og beskrivelse af haveanlægget.
DL vil også anbefale at fredningsforslaget suppleres med en plejeplan/handlingsplan.
Høringssvar er indsendt til Slots- og Kulturstyrelsens høringsportal.
Læs hele DL’s høringssvar her (pdf)
Nyheder

Plads til opdagelse – Operaparken, København / COBE
Læs mere
