Sponsortip fra Mattle: Fra grøn æstetik til blå infrastruktur

I mange byudviklingsprojekter indgår træer og grønne elementer som en integreret del af det arkitektoniske greb. De bidrager til oplevelsesværdi, mikroklima og biodiversitet – og er ofte centrale for den rumlige kvalitet i projektet. Alligevel viser erfaringen, at de grønne elementer ofte må vige, når projekterne konkretiseres, og budgetterne skal prioriteres.

Årsagen skal ofte findes i stramme budgetter, hvor manglende dokumentation for træer og bedes effekt på regnvandshåndtering, har reduceret de grønne elementer til ren æstetik. Selvom det i mange år har været velkendt, at de grønne elementer har en effekt i forhold til regnvandshåndteringen, har fraværet af et konkret dimensioneringsværktøj betydet, at løsningerne ikke kunne beregnes og sammenlignes på lige fod med rør og bassiner. Dermed har de naturbaserede løsninger i højere grad været forbundet med kvalitative argumenter og langsigtede gevinster. Det har gjort det vanskeligt at fastholde dem som en ligeværdig del af den tekniske infrastruktur.

Det nye beregningsværktøj, udviklet af de to ingeniører Freja Reinholt Mortensen og Frederik Callesen i forbindelse med et afgangsprojekt ved Aarhus Universitet, kan dog ændre denne dynamik fundamental. Værktøjet gør det muligt at kvantificere den hydrauliske effekt af træer og plantebede og dermed bringe de naturbaserede løsninger ind i en teknisk og dimensionérbar ramme.

Fra landskabselement til infrastruktur

Det betyder, at træer fremover ikke længere kun er “det grønne lag oven på teknikken”, men kan indgå som en dimensionerbar komponent i regnvandssystemet – på linje med mere konventionelle løsninger, og med mange positive sideeffekter i form af køling af byrummet, fremme af biodiversitet og en øget trivsel.

– Gennem processer som interception, infiltration og især evapotranspiration kan træer i gode plantehuller forsinke, opmagasinere og fordampe regnvand. Det har man længe vist, men nu kan effekten og kapaciteten indgå i konkrete beregninger, siger Freja Reinholt Mortensen, der den ene af de to ingeniører bag værktøjet. Hun er i dag ansat hos Afry A/S.

Et nyt fælles grundlag for samarbejde

For landskabsarkitekter har dette en særlig betydning. En af de klassiske udfordringer i tværfaglige projekter er, at forskellige fagligheder har fokus på forskellige dele af det samlede projekt. Uden et fælles sprog for værdien og vigtigheden af de forskellige elementer, ender prioriteringer ofte med et kompromis mellem ”nice to have” og ”need to have” – ofte med et kortsigtet fokus. Eller sagt på en anden måde: Når de naturbaserede løsninger ikke kan dokumenteres i samme sprog som de tekniske, bliver de ofte sekundære i beslutningsprocessen.

Med det nye værktøj kan træernes bidrag til den hydrauliske funktion beregnes og dermed skabe et fælles fagligt fokus. Det gør det muligt at diskutere træer og plantebede som en integreret del af regnvandshåndteringen – ikke som et supplement.

Designet skaber funktionen

En vigtig pointe i projektet er, at træernes hydrauliske effekt ikke er en konstant størrelse, men afhænger af deres vækstbetingelser og designet af systemet omkring dem.

Værktøjet indregner faktorer som:

• jordvolumen
• vækstmediets egenskaber
• vandtilgængelighed
• træart og kroneudvikling

Alle har de direkte indflydelse på, hvor effektivt systemet fungerer.

– Jordvolumen og jordens vandhåndterede egenskaber har vist sig at udgøre en vigtig komponent i det hydrauliske system. Derfor valgte vi at arbejde sammen med virksomheden Mattle ApS, fordi de kunne levere konkrete data på jordens vandhåndterende egenskaber, siger Frederik Callesen, der i dag arbejder for Aarhus Vand.

Fra intention til prioritering

En af de væsentligste barrierer for naturbaserede løsninger har været, at deres gevinster ofte er langsigtede og svære at kvantificere. Samtidig er kravene til regnvandshåndtering konkrete og akutte i forhold til byggeriets gennemførsel.

Med det nye værktøj kan de naturbaserede løsninger bringes ind i den samme beslutningslogik som de konventionelle betonrør og regnvandsbassiner. Når kapacitet og funktion kan beregnes, bliver det muligt at sammenligne løsningerne 1:1.

– Det kan i sidste ende blive afgørende for, om de grønne elementer bliver fastholdt eller fravalgt i projekterne, siger Erik Lønborg fra Ingeniør’ne. Han har selv testet værktøjet i praksis og peger især på, at det rummer flere fordele i tætbebyggede områder.

– De løsninger, som kan etableres med grønne elementer og materialerne fra Mattle, betyder, at vi kan bruge det samme areal til flere formål. I mange tilfælde kan det gøre de grønne løsninger til en økonomisk fordel for det samlede projekt.

Få beregnet regnvandskapaciteten i dit projekt

I udgangspunktet skal der kun leveres 3 oplysninger for at få en beregning af kapaciteten af regnvandshåndtering med en naturbaseret løsning:

• m2 befæstet areal
• m2 åbent bed
• Ønsket antal træer

Derefter beregner værktøjet automatisk, hvor meget regnvand der skal håndteres i systemet, for at klare en 10 års hændelse.

Partnerne bag projektet tilbyder også at designe løsninger til et konkret projekt med udgangspunkt i den afskærende ledningskapacitet. Ønsker du at vide mere, kan du rette henvendelse til:

Aarhus Vand A/S, Frederik Callesen, mail: [email protected]
Afry A/S, Freja Reinholt, mail: [email protected]
Mattle ApS, Christian Mattle, mail: [email protected], telefon: 8844 1030

Besøg Mattle’s hjemmeside her