Hvad ved jeg - Søborg Hovedgade

AKTUELT / 01.07.26

Søborg Hovedgade, Gladsaxe. Fotograf: Kirstine Autzen

Kom med når Danske Landskabsarkitekter inviterer til rundvisning på Søborg Hovedgade d. 9 september med BOGL's Jens Linnet

Tegnestuen BOGL har taget kærlig hånd om den tidligere stærkt trafikerede hovedgade, så den i dag inviterer til byliv og ophold og lægger op til et styrket handelsliv. Projektet er første skridt i en fornyelse af den ca. 2 kilometer lange hovedgade og har blandt andet tilført en markant begrønning til gaden, samt opholdssteder med et godt mikroklima.

BOGL var finalist ved Dansk Landskabspris 2025. Her skrev juryen blandt andet dette i deres motivation:

Søborg Hovedgade er et eksemplarisk eksempel på en effektiv omdannelse af et hverdagstrafikrum. På trods af projektets indbyggede benspænd er det lykkedes at skabe mange fine hjørner og indbydende lommeparkoplevelser langs den centrale trafikåre. Projektet kombinerer effektivt nye sanseindtryk og trafiksanering med en kærlighed til hverdagslivet. Søborg Hovedgade er et gennemført projekt, der kan tjene som forbillede for fremtidige hovedgadeprojekter i mange byer.

D. 9. september vil landskabsarkitekt MDL, Jens Linnet, medindehaver af BOGL, vise rundt på projektet sammen med Charlotte Buhl, projektleder ved Gladsaxe Kommune som var bygherre på projektet.

Vi mødes i den ene ende af gaden, ved Ismageriet, og vandrer derfra op gennem gaden.

Læs mere om projektet her: BOGL | Søborg Hovedgade – fra gaderum til byrum


Tid, sted og tilmelding

Tid: d. 9. september 2026, kl. 16:00 – 18:00
Sted: Vi mødes ved Ismageriet på Søborg Hovedgade her
Tilmelding: Tilmeld dig via dit medlemslogin her. Er du en del af DL sponsornetværk kan tilmelding ske på [email protected]

NB: Tilmeldingsfrist er d. 7. september. Der er begrænset antal pladser på rundvisningen, så det er efter først til mølle-princippet.

Plads til vand – Grønningen-Bispeparken, København NV / SLA

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >