Tørke og gule kirsebær

En sommerhilsen fra bestyrelsesmedlem Ole Mouritsen

Græsmarkerne visnede ned og dyrene fodredes med vinterens hø. Vi har vores egen lille brønd og var svært bekymrede for, om der kan blive ved med at strømme grundvand til. Vi sparer stadig og indtil vandet igen stiger i brønden, bliver vores store, gode pumpe monteret på en trillebør og med røret ned i søen. I tørkens 3 måneder har den sørget for vand til køkkenhaven, blomsterkrukkerne, fåreflokken og hestene. Dyrene får stadig søvand for at skåne vores brønd.

En stor glæde i al den solskin var vores gule kirsebær, som i helt overdådigt antal blev fuldmode og helt uden revner – der kom jo ingen forstyrrende regnbyger til få gang i bærernes vækst. De gule kirsebær hedder Dønissen efter den tyske ’tiltrækker’, og efter en tur fra Sydtyskland via Krim og Frankrig, blev de registret af Det Danske Haveselskab i 1840.

Vi formoder at vores gamle og meget ældede træ blev plantet midt i 1920’erne, i det nyopførte husmandssteds have. Der er nu en tredjedel af kronen tilbage. Ukyndig beskæring har givet råd i den østlige hovedstamme, og en del af kronen faldt i en efterårsstorm for godt 15 år siden og igen for 3 år siden. Den blev til klatrestativ for børnebørnene og året efter fik vi pænt med gule kirsebær i ankelhøjde, med den meget lille bark-forbindelse til træet. Hovedstammen er også flækket, og den vestlige kronedel holdes oppe med en solid krykke og et par slåengrene.

Vi har fået plantet et nyt Dønissen kirsebærtræ til at tage over, og ud over at de gule kirsebær er meget velsmagende, så har de den fordel at stære og solsorter ikke aner at de er modne – for røde bliver de jo ikke.

Gode hilsner fra tørken
Ole Mouritsen

Foto: Gule kirsebær i den danske tørke. Fotograf: Ole Mouritsen. PS: Historikken er fra “Gamle danske frugtsorter”, Birgitte Svennevig, 2010.