IFLA kårer årets vinder af Sir Geoffrey Jellicoe Award

AKTUELT / 21.10.20

Sanya Mangrove Park. Turenscape

Ved en virtuel prisoverrækkelse den 8. oktober annoncerede IFLAs præsident James Hayter den kinesiske landskabsarkitekt Kongjian Yu som vinder af Sir Geoffrey Jellicoe-prisen i 2020

Om prismodtageren fremhæver juryen: “Yu is undoubtedly one of the most influential landscape architects in the world. The visibility of his high-profile design work and his lecturing and educational activities have a great impact on professionals and students as well as on a broader public – with the chance to change the perception of the profession.”

Yu har blandt andet udgivet 25 bøger og over 300 artikler, og er grundlægger og chefredaktør for tidsskriftet Landscape Architecture Frontiers. Han var medvirkende til grundlæggelsen af Graduate School of Landscape Architecture ved Peking University og er grundlægger og hoveddesigner i College of Architecture and Landscape Architecture. Dertil er Yu grundlægger af Turenscape, en af de første og største private tegnestuer for arkitektur, landskabsarkitektur og byplanlægning i Kina.

I over 20 år har Yu brugt sin akademiske karriere på at bekæmpe forringet byøkologi og miljø. Hans banebrydende forskning om Ecological Security Pattern (1995) og Ecological Infrastructure, Negative Planning and Sponge Cities (2003) er blevet vedtaget af den kinesiske regering som en ramme for landsdækkende økologiske beskyttelses- og genoprettelseskampagner.

Med offentliggørelsen af 2020-prisen slutter Kongjian Yu sig hermed til de amerikanske landskabsarkitekter Kathryn Gustafson og Anne Whiston Spirn, og den hollandske landskabsarkitekt og planlægger Dirk Sijmons, der modtog prisen i henholdsvis 2019, 2018 og 2017.

Læs mere om den nykårede prisvinder på iflaworld.com og se online præsentation “Sir Geoffrey Jellicoe Award 2020” på YouTube her.

Om the Sir Geoffrey Jellicoe Award
Sir Geoffrey Jellicoe prisen er den højeste udmærkelse der kan overrækkes af IFLA. Prisen gives til en landskabsarkitekt for deres bidrag til faget gennem deres livsbedrifter. Prisen uddeltes første gang i 2004, og har siden 2011 været en årligt tilbagevendende begivenhed.

Sir Geoffrey Jellicoe (1900 – 1996)
IFLAs stifter og førende landskabsarkitekt med en karriere, der spænder over næsten 70 år.

Kongjian Yu

Plads til bynatur – Skovbrynet Basecamp, Lyngby / Kragh & Berglund

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >