100 år som landskabsarkitekternes talerør

AKTUELT / 27.02.20

Stemningsbilleder fra receptionen ifm. tidsskriftet Landskab´s 100-års jubilæum. Fotos Nina Trock-Jansen

I sidste uge fejrede vi tidsskriftet Landskab og tog livtag med 100 års historie for et helt særligt tidsskrift.

Siden 1920 har tidsskriftet Landskab sat fokus på landskabsarkitektur, havekunst og urbanisme. I sidste uge fejrede Danske Landskabsarkitekter i samarbejde med Akademisk Arkitektforening jubilaren med bobler, kanapéer og taler. Ved receptionen blev jubilæumsnummer og nyt layout afsløret af redaktør Christina Capetillo.

En festlig dag hvor der var fuldt hus i de smukke lokaler i Åbenrå. De mange taler vidnede om den store betydning Landskab har haft for landskabsfaget – ikke kun i Danmark men i hele Norden. Tak til Margrethe Holmberg, Lars Autrup, Torben Schönherr, Ulla Pedersen, Ann-Sofi Högborg og Ellen Braae for at dele jeres tanker om bladet.

En glad redaktør sammen med Torben Dam. Foto Nina Trock-Jansen

Stemning. Foto Nina Trock-Jansen

Tillykke til os alle sammen – tak til alle jer som kom og var med til at gøre dagen til noget helt særligt.

”Må vores fælles virkekraft og selvbevidsthed komme til udtryk i god planlægning, i smukke og holdbare projekter, der bliver passet godt på, i forskning, der afdækker nye veje at gå, OG må den historie, vi sammen skaber, fortsat blive fortalt, læst og diskuteret gennem vores alle sammens Landskab. ……………………LANDSKAB LÆNGE LEVE!!!!! ………” sluttede formand Susanne Renée Grunkin i sin tale.

Med uundværlig hjælp fra redaktør emerita Annemarie Lund er følgende tidslinje for Landskab med milepæle skrevet til Grunkins tale. Dyk ned i tidslinje for bladets historie og læs Capetillos leder her

Læs pressemeddelelse her

Tale af formand Susanne Renée Grunkin. Foto Nina Trock-Jansen

Line-up af det flotte jubilæumsnummer. Foto Nina Trock-Jansen

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >