15 billedkunstnere, arkitekter og kunstformidlere modtager Akademiets hædersmedaljer 2024

AKTUELT / 20.03.24

Foto: Akademirådet

Danske Landskabsarkitekter ønsker tillykke til dem alle og nævner specielt landskabsarkitekt MDL Marianne Levinsen som har modtaget C.F. Hansens Medaillen 2024

C.F. Hansen Medaillen – den højeste udmærkelse, Akademiet kan tildele en arkitekt inden for den bundne kunst.

Marianne Levinsen er en af de udvalgte modtagere af dette års uddelinger. Stort tillykke!

Tilhørende prismodtagelsen er også motivationen. Her er et udkast derfra:

“Et landskab med træer, hække og buske vil se meget anderledes ud, 30 år efter det er skabt.

Marianne Levinsen forstår dette og arbejder med forandringen fremfor mod den. Netop derfor forstår hun og hendes team at arbejde med de forandringer, vi skal håndtere i et klima med havstigninger, skybrud og oversvømmelser. Vandet ledes følsomt ad veje, der gør landskabet tilgængeligt for mennesker, men så det stadig lever og indgår i den sanselige oplevelse af stedet.

Værkerne spænder fra intime, intense rum, som det i Vadehavscentrets gård, til store greb i byen som CBS Campusplan på Frederiksberg. Det er ikke overraskende, at samarbejdet med Anders Krüger om Terra Incognita i Trondheim, til minde om ofrene for terrorangrebet på Utøya, står stærkt og poetisk, uden at behøve forklaring.”

– Akademirådet

Du kan læse hele motivationen, samt de værker der er fremvist i forbindelse med modtagelsen her

Marianne Levinsen Foto: Robin Skjoldborg

Plads til kystsikring – Kystsikring og Strandbeskyttelse, Nørre Lyngby / NATOUR

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >