Bloom - festival om natur og videnskab

AKTUELT / 17.05.22

Foto: Malthe Ivarsson

Natur- og videnskabsfestivalen Bloom vender tilbage i fuld skala for første gang siden 2019 og har i år udvidet med en ekstra dag. Under duvende trækroner og i vildtvoksende natur kan du fra den 27. - 29. maj opleve nogle af vor tids skarpeste forskere, filosoffer, kunstnere og tænkere, der med afsæt i naturens processer og dimensioner kan give en forståelse af, hvordan verden hænger sammen

Blandt lysegrønne forårsskud og ældgamle træer folder Bloom – festival om natur og videnskab sig ud for sjette gang. På få år har Bloom markeret sig som en af Danmarks mest toneangivende og nytænkende festivaler, og med sit ultra-kuraterede program har festivalen fundet sin helt egen stemme. Bloom stiller livets allerstørste spørgsmål og svarer i et sprog, som alle kan forstå.

Siden 2017 har Bloom gjort os klogere på universet, på verden og på os selv. Bloom tiltrækker hvert år 10.000 gæster der over tre dage inviteres til debatter, talks, kunst, litteratur, samtaler, musik og naturvandringer under åben himmel – bearbejdet og formidlet af nogle af tidens skarpeste videnskabsfolk, tænkere og kunstnere fra både ind- og udland.

Programmet byder på tankevækkende samtaler, naturnære vandringer og store idéer og teorier.

Fordyb dig eksempelvis i træernes verden, når biolog Hans Henrik Bruun inviterer på vandring med fokus på bevaring af gamle træer. Eller bliv klogere på det komplekse naturbegreb i selskab med filosof Hans Fink, og på menneskers forhold til naturen når antropolog Cecilie Rubow fortæller om natursyn.

Tid: 27. – 29. maj
Sted: Søndermarken, Frederiksberg
Pris: Det er gratis at deltage

Dyk ned i programmet og planlæg din festival her

 

Foto: Malthe Ivarsson

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >