Årets Pecha Kucha fra DL's internationale delegat

AKTUELT / 29.03.21

Slide fra årets Pecha Kucha præsentation af Elzelina Van Melle, Danmarks delegat i IFLA og IFLA Europe

Læs om DL's delegat Elzelina Van Melles oplæg 'Lynetteholm in Copenhagen - Which footprints in the Landscape?'

Danske Landskabsarkitekters repræsentant i de to organisationer IFLA og IFLA Europe, landskabsarkitekt MDL Elzélina Van Melle, har netop udgivet årets Pecha Kucha. Konceptet er en kort præsentation relateret til ”Footprints in the landscape”, som er uddybet i IFLA 2020 Resolution ”Landscape as Footprint on Earth”.  Her har hun valgt Lynetteholm som case, for at reflektere over temaet ud fra et dansk perspektiv.

Rammen for en Pecha Kucha er, at det skal være kort og visuelt. Præsentationen tager primært udgangspunkt i billeder præsenteret på webinaret omkring Miljøvurdering af projektet, der blev afholdt i januar med By og Havn og DL. Elzélina Van Melle fortæller:

”Min idé her er at prøve at se projektet gennem Greta Thunbergs/den nye generations øjne, da IFLA’s 2020 tema ”Landscape as Footprint on Earth” opfordrer os til det. Og det synes jeg at Lynetteholm projektet inviterer til grundet sin skala og langsigtede planlægning frem til 2070-2200. Men der er en del spørgsmål, der står ubesvaret i dag, når man stiller spørgsmålet: ’Lynetteholm in Copenhagen – Which footprints in the Landscape?’.”

Ud over præsentationen afslutter hun med at stille en række spørgsmål til reflektion med det formål at få nuanceret diskussionen om de påvirkninger, positive som negative, projektet måtte have.

”Jeg synes, at Lynetteholm er et spændende eksempel netop fordi det er et godt billede på mange af de problematikker vi står over for, når vi i dag skal forstille os SKABELSEN af bæredygtige landskaber til om 30 eller 50 år. Og når vi skal forestille os, at SDG’s skal være i mål”, pointerer Elzélina.

Årets Pecha Kucha fra vores internationale delegat kan ses på IFLAS’s hjemmeside.

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >