Bæredygtig jordhåndtering

AKTUELT / 15.10.19

Foto: Workshoppen har fokus på bæredygtig jordhåndtering i de forskellige faser i et byudviklingsprojekt – lige fra den første jordbundsanalyse til nyttiggørelsen af overskudsjorden. Fotograf: Mette Juhl Jessen

Kom til workshop om bæredygtig jordhåndtering i Brabrand

Når vi udvikler vores byer, kan vi gøre meget mere for at udnytte overskudsjord som en værdifuld ressource, f.eks. når vi laver nye udstykninger, nye vej- og stianlæg eller rekreative arealer. Overskudsjorden bør ikke havne som overflødigt affald. Mange bygge- og anlægsprojekter tager allerede højde for det, men vi kan gøre mere.

Vil du have inspiration til, hvad du kan gøre – uanset om du arbejder med jord i en kommune, som rådgiver, entreprenør eller andet. Så deltag i Region Midtjyllands 4. workshop om bæredygtig jordhåndtering.

Workshoppen har fokus på bæredygtig jordhåndtering i de forskellige faser i et byudviklingsprojekt – lige fra den første jordbundsanalyse til nyttiggørelsen af overskudsjorden.

Du kan sagtens deltage, selv om du ikke har været med til de tidligere workshops. Og tag gerne dine kolleger med!

Workshoppen er et led i projektet ”Bæredygtig jordhåndtering i Region Midtjylland”. Projektet har siden opstarten i 2018 omfattet en række workshops og et netværksmøde. Undervejs har vi prøvet at definere behov, muligheder og udfordringer ved arbejdet med nyttiggørelse af overskudsjord.

Tid: Onsdag 6. november 2019.
Hvor: Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand.
Pris: Gratis.
Tilmelding: senest 23. oktober 2019, her.

 

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >