BBC kårer København som den sikreste storby efter Covid-19
AKTUELT / 18.10.21

Foto: Efterårslandskab nær CBS på Frederiksberg. Fotograf: Katrine Lundemark
Byer hele verden over har været nødt til at gentænke borgernes sikkerheden i lyset af Covid-19 pandemien. København er en af de byer, der gør det godt. Læs med hvorfor
Forsamlingsforbud, hjemmekontor og massevis af tests. Vi husker det stadig alt for godt. Og København er blot en af de storbyer verden over, der har måtte tage stærke forholdsregler i brug under Covid-19 for at sikre befolkningens generelle sikkerhed og sundhedsbeskyttelse.
Ifølge BBC rangerer København aller øverst på deres liste over sikre byer efter Covid-19. At hovedstaden er rig på parker og åbne områder, spillede blandt andet en central rolle for, hvordan borgerne har klaret pandemibegrænsninger, konkluderer BBC.
Undersøgelsen baseres på et indeks udarbejdet af Economist Intelligence Unit, der rangerer 60 byer baseret på 76 sikkerhedsindikatorer på tværs af infrastruktur, digitalt liv, personlig sikkerhed, miljøfaktorer og naturligvis sundhed.
De, der er placeret øverst i indekset – herunder København, Toronto, Singapore, Sydney og Tokyo – havde alle faktorer, der illustrerer, hvordan den generelle sikkerhed er ensbetydende med en stærk følelse af social samhørighed, total befolkningsinddragelse og samfundsmæssig tillid.
Læs med når BBC fortæller om verdens sikreste byer i artiklen ‘The world’s five safest cities post-pandemic’.
Nyheder

Plads til kulturarv – De fem Halder, Viborg / Erik Brandt Dam Arkitekter & Charlotte Skibsted Landskabsarkitekter
Læs mere

