Bemærkninger til fredning af Aarhus Universitetspark

Der er nu kommet en afgørelse om Slots og Kulturstyrelsens (SLKS) fredningsforslag nummer 2 til fredning af Aarhus Universitetspark. Afgørelsen indebærer fredning af dele af parken og ni bygninger, heraf seks i den fredede parkdel, se kortbilag her

Parkdelen – nu benævnt som ”Den centrale del af Universitetsparken” – er blevet fredet som et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk, mens den sydvestlige del af parken samt den sydforliggende Vennelystparken ikke indgår i fredningen; hvad disse parkdele gjorde i SLKS’s første fredningsindstilling. Desuden indebærer afgørelsen en omgivelsesfredning af to af de bygningskomplekser – Administrationsbygningen og Institut for Matematik – der ligger udenfor ”Den centrale del af Universitetsparken”, se afgørelsen her

DL lagde i sit høringssvar vægt på en forholdsvis detaljeret landskabsfaglig beskrivelse af ”Den centrale del af Universitetsparkens” bærende fredningsværdier og skal ikke skjule en skuffelse over afgørelsens beskrivelse af disse værdier, som yderst kortfattet lyder:

”De bærende fredningsværdier ved det selvstændige landskabsarkitektoniske værk: Den centrale del af Universitetsparken knytter sig til det nænsomt terrænmæssigt bearbejdede morænelandskab, til egetræerne – både solitære og i grupper – de åbne græsklædte arealer omkring kløften, vandløbets forløb og de opdæmmede søer mod syd. Hertil kommer amfiteatret, de slyngede, asfalterede veje og stier, støttemure og trapper samt øvrige tekniske elementer i gule tegl.”

For eksempel er græs ikke ’bare’ græsklædte arealer, men græs hvor pleje og dermed udseende afgøres af hvad arealet bruges til. Og egetræer er ikke ’bare’ egetræer, men egetræer med en kendt proveniens, en beskrevet udplantningsmetode som gennem udvælgelse opnår en for stedet særlig stamme- og kronedannelse. Når et landskab fredes efter bygningsfredningsloven, fredes det i den tilstand der er på fredningstidspunktet. DL håber at ejeren som minimum fastholder denne tilstand gennem en pleje- og udviklingsplan, som desværre ikke er indskrevet i afgørelsen.

DL har med sit høringssvar støttet den reducerede fredning, som tager udgangspunkt i det område, der indgik i den situationsplan fra 1936, som arkitekterne lagde til grund for den videre udvikling af universitetsområdet, men støttede også Det Særlige Bygningssyns indstilling om at betragte forslaget: ”….. som en første fase og anbefaler, at der tilvejebringes et grundlag for, at fredningen på et senere tidspunkt eventuelt udvides til at omfatte de resterende dele af Universitetsparken og Vennelystparken.”  SLKS undsiger dog Bygningssynet på dette punkt og fastslår i afgørelsen, at de ingen planer har om at forelægge yderligere fredningsforslag for Aarhus Universitetspark.

Professor v. Arkitektskolen Aarhus, arkitekt Mogens A. Morgen er i ’Byrumsmonitor’ d. 24. maj citeret for følgende: ”Hvis man havde haft mulighed for at frede kulturmiljøer, tror jeg, at Aarhus Universitet kunne være landet på en rigtig god måde, både for fredningsinstrumentet og for Aarhus Universitet”. Det gør han på baggrund af, at han tidligere (i 2018) har foreslået, at gøre det muligt at frede kulturmiljøer ligesom i blandt andet Norge, Sverige, Tyskland og England. Da såvel fredningsforslag og afgørelse – selvom der skrives en del om det – ikke rigtig rammer bevaringen af den altafgørende komposition i hele universitetskomplekset nemlig sammenhængskraften mellem landskab og bygningers placering og orientering. På den baggrund er det usikkert om fredningsafgørelsen er det rette værktøj, til at videreudvikle Aarhus Universitets bygninger og landskab med det oprindelige koncept som udgangspunkt. Her ville en kulturmiljøfredning, hvis den fandtes, måske have været det rette værktøj.

Læs også Ny høringsrunde på Aarhus Universitetspark og Vennelystparken – Danske Landskabsarkitekter