Beretning fra Det Særlige Bygningssyn/Kulturstyrelsen v/Jacob Fischer

Af Jacob Fischer, DL´s repræsentant i Det Særlige Bygningssyn v/Slots- og Kulturstyrelsen

Det Særlige Bygningssyn er kulturministerens, og derigennem Slots- og Kulturstyrelsens, rådgivende udvalg i spørgsmål om bygningsfredning og -bevaring i det byggede miljø. Det består af 13 medlemmer, der er udpeget af kulturministeren efter indstilling fra institutioner og organisationer inden for det bygningskulturelle område, og en af organisationerne der indstiller, er DL. Selv om Det Særlige Bygningssyn udelukkende er et rådgivende udvalg, kan styrelsen ikke frede en bygning eller et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk uden Det Særlige Bygningssyns positive indstilling. Derimod kan styrelsen beslutte ikke at frede, selv om Det Særlige Bygningssyn har anbefalet fredning.

Blandt styrelsens fredninger det seneste år, som er blevet behandlet i Det Særlige Bygningssyn, er, SAS Royal Hotel i København af Arne Jacobsen, 1960. Den tidligere Entreprenørskole i Ebeltoft af Friis & Moltke, 1968. Espansiva-huset i Hellebæk af Jørn Utzon, 1970. Trollehuset i Gribskov af Carl Brummer, 1914. Schæferhuset i Gribskov af Einer Dyggve, 1917. Og Lille Strandkær uden for Ebeltoft af Eigil Fischer,1927. de sidste tre nævnte er sommerhuse, som der ikke er fredet mange af Danmark, og dette er et eksempel på et tema, som styrelsen har haft fokus på. Som det også ses af listen, er der flere eksempler på værker fra nyere tids arkitektur. Som bobler, der vil være under behandling de kommende år er Svanemølleværket af Louis Hygom, indviet 1953. Den ikoniske Boligbebyggelse Bellahøj, Danmarks første højhusbebyggelse med den samlende landskabsplan af C.Th. Sørensen, 1950’erne. Butikscenteret Skottegården i Kastrup af Jean Fehmerling og Poul Hessellund Andersen, 1953. Grenhusene i Hvidovre af Svenn Eske Kristensen, 1958. Kalundborg Radiostationen, 1927. Og ikke mindst DTU i Lyngby med en samlende robust plan af Edith og Ole Nørgaard, en plan der var disponeret til udvikling og udvidelse af et evigt moderne site for tekniske uddannelser.

Synets fremtidige arbejde vil blandt meget være at behandle fremtidige fredninger tematisk, som f.eks. sommerhusene, for at skabe større kulturhistorisk sammenhæng. Synet skal supplere vurderingskriteriet med ’signifikans’ i betydningen autentisitet og integritet. Og synet skal udfolde begrebet ’repræsentativitet’, som; Et udsnit af Danmarks bygningsarv, der er repræsentativt for så mange aspekter af samfundslivet i forskellige perioder som muligt.

Der er i Danmark ca. 7.000 fredede bygninger, hvoraf en del også har det omgivende landskab med i fredningen som en såkaldt omgivelsesfredning. Ofte er beskrivelsen af landskabet i omgivelsesfredningerne yderst overfladisk og ubrugbar for ejerne i relation til bevaring og drift af de bærende fredningsværdier. Siden 2010 har det været muligt at frede Selvstændige Landskabsarkitektoniske Værker. Dem er der nu fredet ti af, hvilket fortæller om en skævvridning af fordelingen mellem fredede bygninger og fredede landskabsværker, som vi aldrig vil få i balance. Men der arbejdes på sagen.

De ti værker, som er fredet som Selvstændige Landskabsarkitektoniske Værker, er, Måneporten i Klampenborg af C.Th. Sørensen. Aarhus Universitet af Kay Fisker, C.F Møller og Povl Stegmann sammen med C.Th. Sørensen. Trinitatis Kirkeplads i København af Sven-Ingvar Andersson. Sonja Polls Have i Holte af C.Th. Sørensen. Frederiksberg Allé. Vestbad i Rødovre af C. Th. Sørensen. Springvandsterrasserne i Tivoli af G. N. Brandt. Vitus Berings Park i Horsens af C.Th. Sørensen. Vor Frue Kirkeplads i Kalundborg af C.Th. Sørensen. De Geometriske Haver i Herning af C.Th. Sørensen.

Også her er der en skævvridning, idet syv ud af de ti værker fuldt berettiget er med C.Th. Sørensen som landskabsarkitekt, men også her skal der arbejde på større balance for at give et bredt kulturhistorisk billede af landskabsarkitektfagets arbejde i Danmark.

Læs også hele DLs årsberetning her