Beretning fra forårs-felttur på Molslaboratoriet og Glatved Strand

Af Maria Henriette Sørensen, DL studentermedhjælp, stud.hort.arch. MDL

Først ankom vi til strandoverdrevene ved Glatved Strand, hvor Annette Limborg Madsen, biolog i Norddjurs Kommune, tog godt imod os. Kommunen blev i 2022 nomineret til Danmarks VILDESTE kommune, hvilket de artsrige kalkoverdrev er med til at understrege. Annette fortalte om kommunens indsatser med differentieret naturpleje, hvor der bevidst laves variation i vegetationsstrukturerne ved bl.a. at bevare krat i forskellige former, da mange arter lever i overgangen mellem tæt og åben vegetation.

Derefter gik turen til Molslaboratoriet, hvor vi mødtes med biolog Morten DD Hansen fra Naturhistorisk Museum Aarhus. Morten er kendt for at være en af Danmarks allerbedste naturformidlere, og hans begejstring smittede i den grad af på os.

Artsrigdommen og naturvariationen på Molslaboratoriet er noget, man ikke møder mange andre steder, hvilket bl.a. skyldes de helårsgræssende heste og kvæg, som blev indført som en del af et rewilding-projekt med opstart i 2016. Rewilding Mols går i sin enkelthed ud på, at naturen skal udvikle sig på egen hånd med så begrænset menneskelig indgriben som overhovedet muligt for at genoprette de naturlige økologiske processer. Dette er bl.a. kommet til udtryk i de så ofte udskældte gyvelbuske, der tidligere blev holdt nede ved slåning, men nu har fundet et stabilt leje ved hjælp af de græssende dyr. Projektet på Molslaboratoriet er et af Danmarks mest ambitiøse rewilding-projekter og det langsigtede perspektiv er med til at sikre verdens naturarv for eftertiden.

Rewilding Mols har ét eneste princip; at overholde de love, som denne form for areal og dyrehold er underlagt. Dyrene tilses dagligt og hvis der observeres behandlingskrævende skader på dyrene, aflives de frem for at blive behandlet, da de i den vilde natur ikke ville have overlevet – dette er en måde at imitere naturen på, uden at dyrene lider.
Bestanden består af Exmoor-ponyer og Galloway-kvæg, som frit kan reproducere og etablere flokke og territorier. De må derfor konkurrere om ressourcerne, hvilket skaber stor variation i bevoksningerne og allerede nu har medført stor rigdom af blomster og bestøvende insekter. Sidst på vinteren, inden vækstsæsonen går i gang, er føden knap og græsserne bliver derfor ædt med det samme, de skyder op, hvilket vil sige at de bliver dødbidt, da dele af de lavtliggende vækstpunkter bliver gnasket i stykker. Dette gør at de ellers så konkurrencestærke græsser holdes nede og giver plads til de blomstrende urter.

Der er ca. 30 små indhegnede testfelter spredt over Molslaboratoriet, hvor forskellige former for pleje, eller slet ingen pleje, monitoreres og sammenholdes med de græssende dyrs effekt på resten af området. Variationen udspringer af dyrenes græsning, slid og ekskrementer. Der opstår bideskjul, hvor planterne får fred til at gro i ly af de stikkende eller dårligt smagende planter, som dyrene ikke gider spise, eller der hvor dyrene har skidt, da de heller ikke gider spise her det næste stykke tid. Græsslåning skaber derimod homogenisering af et område, da maskinen tager det hele og ikke giver plads til diversitet gennem tilfældigheder.

Tak til Annette Limborg Madsen og Morten DD Hansen for at tage os med på opdagelse i de to naturskønne områder. Tak til Tine Gils for at arrangere turen og tak til alle, der deltog aktivt i dagens tætte program.