Beretning fra Fynske Planlæggere v/Anne Ramborg 

AKTUELT / 27.02.23

Fynske Planlæggere afholdt arrangement ved H.C. Andersens Museum. Foto: Anne Ramborg

Som optakt til launch af Danske Landskabsarkitekters årsberetning, der udkommer til marts, bringer vi et udvalg af de mange beretninger, som er med i Kureren. Læs med når Fynske Planlæggere beretter

Fynske Planlæggere henvender sig til de fynske afdelinger af: 

  • Akademiske Arkitekter
  • Danske Landskabsarkitekter
  • Den Danske Landinspektørforening 
  • Foreningen af Byplanlæggere
  • Ingeniørforeningen i Danmark
  • Teknisk Landsforbund

Formålet er, at stimulere et tværfagligt debatforum hovedsageligt om aktuelle planlægningsprojekter, konkurrencer, ”det grønne” eller færdige byrum eller bygninger primært placeret på Fyn.

Arbejdsgruppen består af en repræsentant fra hver faggruppe, og vi mødes to gange årligt for at planlægge den kommende sæsons arrangementer.


I 2022 var Fynske Planlæggere fortsat præget af eftervirkningerne fra COVID-19, hvilket betød at i 2022 blev det til fire gennemførte arrangementer. Vi oplevede nemlig, at tilslutningen var på et lavere blus efter COVID-19 – det er som om, at folk måske har fået nye vaner?

I starten af året afholdt vi et arrangement i Ringe, hvor Lisbeth Feldskou fra Odense Kommune fortalte om, hvordan de bl.a. arbejder med at skabe en grøn storby gennem byplanlægningen. Og hun blev suppleret af et oplæg fra Nature Impact, der præsenterede deres arbejde med at udvikle mulighederne for grønne tage. I sommeren blev det til tre arrangementer i henholdsvis Odense og Kerteminde. I Kerteminde bød godsejeren af Lundsgaard Gods på en fortælling om renoveringen af staldbygningerne til spise- og kulturhuse samt godsets historie og omstillingen af landbruget gennem tiderne. I Odense blev det både til en rundvisning i det nye H.C. Andersen Museum og i Hesbjerg Skov. I museet blev der fortalt om den japanske stjernearkitekt Kengo Kumas tanker bag hele huset, og der blev også vist rundt i den meget fine have af MASU Planning. I Hesbjerg Skov (som i foråret 2022 blev opkøbt af Den Danske Naturfond) blev der fortalt om skoven, den sjældne engperlemorsommerfugl og hvad planerne for skovens fremtid er.

Forårets program for 2023 er endnu ikke helt på plads, og vi satser på, at der vil komme en større opbakning til arrangementerne igen.

De nye arrangementer kan ses på www.fynskeplanlaeggere.wordpress.com, på facebookgruppen “Fynske Planlæggere” eller under arrangementer på www.IDA.dk, hvor man også kan tilmelde sig.

Bestyrelsen i Fynske Planlæggere glæder sig til igen at afholde nye spændende og faglige arrangementer på Fyn. 

Følg med på vores facebookgruppe ”Fynske Planlæggere” eller hold øje med vores hjemmeside for nyt på fronten!

Fynske Planlæggere på tur i Hesbjerg Skov. Foto: Anne Ramborg

Tilmeld dig årets generalforsamling

Danske Landskabsarkitekter indkalder til ordinær generalforsamling fredag den 24. marts 2023 kl. 16:00

I år er der valg til fire bestyrelses– og to suppleantposter samt én studenterpost. Derudover er der valg til parlamentarisk revisor og revisorsuppleant, to udvalgs- og én suppleantpost til LANDSKAB redaktionsudvalg og én post til bedømmelsesudvalget (privat ansat). Alle MDL’er er velkommen til at stille op til valg.

Og som altid byder dagen også på en spændende festforelæsning!

Læs mere her

Plads til kystsikring – Kystsikring og Strandbeskyttelse, Nørre Lyngby / NATOUR

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >