Beretning fra Fynske Planlæggere v/ MDL Anne Ramborg

AKTUELT / 19.04.21

Foto: Rundvisning 'Fra Gade til By'-projektet i 2019. Omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade. Fotograf: Fynske Planlæggere

Danske Landskabsarkitekters årsberetning er netop udkommet, og vi bringer her et udpluk af de mange beretninger fra Kureren. Læs med når Fynske Planlæggere beretter

Fynske Planlæggere v/ MDL Anne Ramborg

Fynske Planlæggere henvender sig til de fynske afdelinger af:

Akademiske Arkitekter
Danske Landskabsarkitekter
Den Danske Landinspektørforening
Foreningen af Byplanlæggere
Ingeniørforeningen i Danmark
Teknisk Landsforbund

Formålet er, at stimulere et tværfagligt debatforum hovedsageligt om aktuelle planlægningsprojekter, konkurrencer, ”det grønne” eller færdige byrum eller bygninger primært placeret på Fyn.

Arbejdsgruppen består af en-to repræsentanter fra hver faggruppe, og vi mødes to gange årligt for at planlægge den kommende sæsons arrangementer.

I 2020 blev Fynske Planlæggere som så mange andre selvfølgelig også påvirket af COVID-19. Det betød, at af i alt 7 planlagte arrangementer blev kun 1 afholdt. Et par af arrangementerne blev skubbet fra om foråret til efteråret, men det gjorde ikke den store forskel. Det ene arrangement der blev afholdt i august, var en cykeltur langs en del af den kommende letbane i Odense, hvor der blev fortalt om projektets mange facetter.

Forårets program for 2021 afventer sundhedsmyndighedernes retningslinjer, men pt. går vi og planlægger lidt på, at afholde nogle webinarer for at holde gejsten oppe både hos os selv i Fynske Planlæggere, men også hos alle medlemmerne. Eventuelle nye arrangementer kan ses på www.fynskeplanlaeggere.wordpress.com, på facebookgruppen “Fynske Planlæggere” eller under arrangementer på www.IDA.dk, hvor man også kan tilmelde sig.

Bestyrelsen i Fynske Planlæggere håber på, at vi i 2021 kan komme i gang igen med det, som er hele formålet med Fynske Planlæggere – nemlig at afholde nye spændende og faglige arrangementer på Fyn.

Følg med på vores facebookgruppe ”Fynske Planlæggere” eller hold øje med vores hjemmeside www.fynskeplanlaeggere.wordpress.com for nyt på fronten!

Plads til naturen – Naturkraft, Ringkøbing / SLA

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >