Biodiversitet i praksis 2026: Glæd dig til to spændende kurser - tilmelding er åben

AKTUELT / 04.04.26

Der går hurtig sport i det, når man sætter 30 landskabsarkitekter til at foto-registrere så mange forskellige urter, som de kan finde på en blomstrende eng og uploade på Arter.dk. Foto: Maria Henriette Sørensen

Danske Landskabsarkitekter afholder igen i år de populære todages kurser i biodiversitet. Læs med og bliv klogere på hvad de to helt nye og forskellige kurser byder på

Kurserne er en biodiversitetsboost-version af de populære kurser fra tidligere år med nye aktuelle emner og oplægsholdere og afholdes hhv. i maj og juni 2026. Kurserne giver en grundig indføring i dansk natur og biodiversitet.

Læs mere om sidste års kursus her, og se alle de stemningsfyldte billeder fra tidligere kurser her.


Biodiversitet i praksis – Bynatur: Arter, levesteder og virkemidler

26.-27. maj 2026

Dette er kurset for dig, der arbejder med landskaber og bebyggelse i bymæssig sammenhæng og som ønsker at få et solidt indblik i, hvordan man gør en positiv forskel for de arter, der bor og lever tæt på os. Hvordan planlægger vi for natur og biodiversitet i en ny bydel? Og gælder de samme regler i den helt lille skala og hverdagens nære udearealer?

Kurset foregår i noget af Danmarks vildeste og smukkeste natur, hvor vi skal inspireres af den vilde naturs processer, dynamikker og levesteder og opdage, hvor meget vi faktisk kan overføre direkte til byernes konstruerede landskaber. Vi skal høre om biodiversitetsbaselines og grønne korridorer og diskutere om det overhovedet er muligt at forene vild natur og menneskets behov. Vi skal nærstudere karakterfulde vilde bier og smukke dag- og natsommerfugle og gennemgå gode eksempler på formidling af biodiversitet. Vi skal have styr på værktøjskassen med tiltag og virkemidler, der kan skabe levesteder og tiltrække liv til vores projekter. Og så skal vi lære en hel masse om de arter, der lever sammen med os i byerne.

Målgruppen er arkitekter, landskabsarkitekter, planlæggere, bæredygtighedsmedarbejdere og andre i både den private sektor og kommunalt regi – ja, alle, der ønsker en grundig indføring i dansk natur og biodiversitet, og som har ambitioner om at gøre en forskel for naturen lige dér, hvor hovedparten af os bor.

Endeligt program under udarbejdelse.


Biodiversitet i praksis – Storskalaprojekter

2.-3. juni 2026

Dette er kurset for dig, der arbejder med – eller er nysgerrig omkring – store bygge- og anlægsprojekter og som ønsker en grundig indføring ift. udvikling af ny artsrig natur i storskalaprojekter. På kurset får du en solid forståelse for muligheder og begrænsninger ift. at arbejde med biodiversitet i fx solcelleparker, infrastrukturprojekter, landskaber omkring store virksomhedsanlæg, nedlagte råstofgrave eller ved skovrejsning.

Vi skal på ekskursion og se et stort projekt, hvor ny natur blomstrer. Vi skal høre om begrebet ’erstatningsnatur’, der kan være billetten til, at et stort bygge- og anlægsprojekt får grønt lys fra myndighederne. Hvad går det ud på? Bliver den nye natur lige så god som den gamle – og hvor lang tid går der? Vi skal diskutere fordele og ulemper ved land sparring, land sharing og multifunktionelle landskaber – og om det er ok at flytte rundt på eks. arter og levesteder for at få plads til et byggeprojekt. Og så skal vi have styr på værktøjskassen med tiltag og virkemidler ift. at kickstarte udviklingen af ny natur og biodiversitet i storskalaprojekter.

Til at hjælpe os har vi inviteret forskere og praktikere, som til dagligt arbejder med naturgenopretning og omlægning af tidligere landbrugsjord i det åbne land. Sammen skal vi se på case-historier og høre om deres erfaringer fra arbejdet med at etablere ny natur og biodiversitet fx på tidligere landbrugsjord.

Endeligt program under udarbejdelse.

Morten DD viser rundt i den fascinerende del af Molslaboratoriet, som minder om en gammel urskov. Foto: Maria Henriette Sørensen

Tid, sted og tilmelding

Biodiversitet i praksis – Bynatur: Arter, levesteder og virkemidler

Tid: d. 26. maj 2026 kl. 9.00 – 22.00 / d. 27. maj 2026 kl. 06:00 – 16:30
Sted: Molslaboratoriet, Strandkærvej 6, 8400 Ebeltoft
Pris: 8.700 kr. for MDL / 8.700 kr. for medlemmer af DLs sponsornetværk / 8.700 kr. for MAA / 8.700 kr. for Park og Naturforvalterne / 10.700 kr. for Ikke-medlem
Tilmeldingsfrist  forlænget til: d. 4. maj 2026

Biodiversitet i praksis – Storskalaprojekter

Tid: d. 2. juni 2026 kl. 09:00 – 22:00 / d. 3. juni 2026 kl. 06:00 – 16:30
Sted: Molslaboratoriet, Strandkærvej 6, 8400 Ebeltoft
Pris: 8.700 kr. for MDL / 8.700 kr. for medlemmer af DLs sponsornetværk / 8.700 kr. for MAA / 8.700 kr. for Park og Naturforvalterne /10.700 kr. for Ikke-medlem
Tilmeldingsfrist forlænget til: d. 11. maj 2026

Tilmelding via dit medlemslogin her: Arrangementer | DL Selvbetjening
Øvrige skal tilmelding ske til Rikke Lund Paulsen [email protected]

VIGTIGT – Ved tilmelding oplys venligst følgende informationer i kommentarfeltet:
Hvem der skal modtage faktura samt CVR. nr og evt. EAN nr.
Om du ønsker at tilkøbe transport t/r fra Aarhus H. til Molslaboratoriet
Om du ønsker at ankomme dagen før kursusstart


Undervisere og oplægsholdere

Endeligt program under udarbejdelse.

Kursusleder Tine Gils, landskabsarkitekt MDL hos SLA

Se alle aktuelle kurser fra Tine Gils på biodiversitetskurser.dk

Kursuskoordinatorer

Landskabsarkitekt MDL Tine Gils
Tlf. +45 2685 3000

Landskabsarkitekt MDL Catrine Hancke
Tlf. +45 2613 5185

Danske Landskabsarkitekter
Peter Bangs Vej 30
DK-2000 Frederiksberg
Tlf. +45 3332 2354

Praktiske oplysninger

Prisen er inklusiv overnatning i enkeltværelse og fuld forplejning – det er muligt at ankomme dagen før kursusstart mod ekstra betaling.

Transport fra Aarhus H. til Molslaboratoriet kan arrangeres ved behov og mod ekstra betaling.

Afbestillingsregler

  • Afmelding skal ske skriftligt til Danske Landskabsarkitekters sekretariatet.
  • Indtil tilmeldingsfristens udløb kan afmelding ske uden beregning.
  • Ved afmelding senere end tilmeldingsfristen fraregnes 50 % af kursusafgiften.
  • Ved afmelding senere end 3 dage før kursusstart betaler tilmeldte dog hele kursusafgiften.
  • Bliver tilmeldte forhindret i at deltage, er man velkommen til at sende en stedfortræder.

Danske Landskabsarkitekter tilbydes et to-dages internat på Molslaboratoriet midt i fantastiske Nationalpark Mols Bjerge. Vi samarbejder med Akademisk Arkitektforening, og du kan som MAA også tilmelde dig kurset.

Ret til ændringer forbeholdes.

Læs mere om Molslaboratoriet her

Plads til kulturarv – De fem Halder, Viborg / Erik Brandt Dam Arkitekter & Charlotte Skibsted Landskabsarkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >