Biodiversitet i praksis d. 26. – 27. maj 2026 - Bynatur // Arter, levesteder og virkemidler

AKTUELT / 08.04.26

Samling under træerne – her fra biodiversitetskursus på Molslaboratoriet i 2023. Foto: Maria Henriette Sørensen

Glæd dig til dette spritnye efteruddannelseskursus i bynaturens arter, levesteder og virkemidler! Der er tilmeldingsfrist d. 4. maj. Se det fulde program her.

Efteruddannelseskurset er en biodiversitetsboostet version af de populære kurser fra tidligere år, med nye aktuelle emner og oplægsholdere og afholdes d. 26. – 27. maj.

Download det fulde program her (pdf)

Kom med og få en grundig indføring i dansk natur og biodiversitet ved kursusleder Tine Gils, landskabsarkitekt MDL hos SLA og biolog Morten DD Hansen.

Jeg synes at kurset/kurserne er ekstremt relevante. Der er ingen tvivl om at de har og vil få stor betydning for landskabsarkitekters –og andre beslægtede faggruppers – forståelse af naturens sammenhænge og dynamikker.

– Ulrik Kuggas, LYTT Architecture

Dette er kurset for dig, der arbejder med landskaber og bebyggelse i bymæssig sammenhæng og som ønsker at få et solidt indblik i, hvordan man gør en positiv forskel for de arter, der bor og lever tæt på os. Hvordan planlægger vi for natur og biodiversitet i en ny bydel? Og gælder de samme regler i den helt lille skala og hverdagens nære udearealer?

Kurset foregår i noget af Danmarks vildeste og smukkeste natur, hvor vi skal inspireres af den vilde naturs processer, dynamikker og levesteder og opdage, hvor meget vi faktisk kan overføre direkte til byernes konstruerede landskaber. Vi skal høre om biodiversitetsbaselines og grønne korridorer og diskutere om det overhovedet er muligt at forene vild natur og menneskets behov. Vi skal nærstudere karakterfulde vilde bier og smukke dag- og natsommerfugle og gennemgå gode eksempler på formidling af biodiversitet. Vi skal have styr på værktøjskassen med tiltag og virkemidler, der kan skabe levesteder og tiltrække liv til vores projekter. Og så skal vi lære en hel masse om de arter, der lever sammen med os i byerne.

Undervisere og oplægsholdere:

  • Morten DD Hansen, biolog og forfatter, selvstændig foredragsholder
  • Anne Eskildsen, biolog og naturrådgiver, Naturrådgiveren Eskildsen og Buur
  • Beate Strandberg, biolog og seniorforsker v/Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
  • Anders Bjørnlund, anlægsgartner og jordbrugsteknolog, partner i Buus A/S
  • Skjold Alsted Søndergaard, biolog og ph.d.-studerendende v/Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
  • Kristine Kjørup Rasmussen, biolog og biodiversitetsudvikler hos Oiko

Læs mere om Molslaboratoriet her

Hyggeligt samvær i pauserne nydes blandt andet med kaffe og kage ved de gamle stråtækte bygninger, som også udgør logi under kurset. Foto: Maria Henriette Sørensen

Danske Landskabsarkitekter tilbydes et to-dages internat på Molslaboratoriet midt i fantastiske Nationalpark Mols Bjerge.

Tilmelding er åben for alle interesserede, og målgruppen er landskabsarkitekter, arkitekter, planlæggere, bæredygtighedsmedarbejdere og andre i både den private sektor og kommunalt regi.


Tid, sted og tilmelding

Tid: d. 26. maj 2026 kl. 9.00 – 22.00 / d. 27. maj 2026 kl. 06:00 – 16:30
Sted: Molslaboratoriet, Strandkærvej 6, 8400 Ebeltoft
Pris: 8.700 kr. for MDL / 8.700 kr. for medlemmer af DLs sponsornetværk / 8.700 kr. for MAA / 8.700 kr. for Park og Naturforvalterne. 10.700 kr. for Ikke-medlem
Tilmeldingsfrist forlænget til: d. 4. maj 2026

Tilmelding via dit medlemslogin her: Arrangementer | DL Selvbetjening
Øvrige skal tilmelding ske til Rikke Lund Paulsen [email protected]

EKSTRA OVERNATNING

Efter ønske fra tidligere kursister har vi besluttet at tilbyde mulighed for en ekstra overnatning dagen før kursusstart, for jer der ønsker at lande i ro og mag og måske vil udforske området lidt på egen hånd. Bemærk, der vil ikke være forplejning før kl. 10 på kursets første dag. Ekstra overnatning koster 300 kr. per person og kan reserveres ved at sende en mail til [email protected] senest d. 4. maj. Bemærk, nøglekort til værelser udleveres først sidst på eftermiddagen.

Afbestillingsregler

  • Afmelding skal ske skriftligt til Danske Landskabsarkitekters sekretariatet.
  • Indtil tilmeldingsfristens udløb kan afmelding ske uden beregning.
  • Ved afmelding senere end tilmeldingsfristen fraregnes 50 % af kursusafgiften.
  • Ved afmelding senere end 3 dage før kursusstart betaler tilmeldte dog hele kursusafgiften.
  • Bliver tilmeldte forhindret i at deltage, er man velkommen til at sende en stedfortræder.

Ret til ændringer forbeholdes.

Plads til vand – Grønningen-Bispeparken, København NV / SLA

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >