Bloom annoncerer det fulde program til minifestival i Søndermarken

AKTUELT / 24.05.21

Foto: Stemning på Bloom 2020. Fotograf: Malthe Ivarsson

Der er fri entré når Bloom skyder den danske festivalsommer i gang med minifestivalen Bloom Under the Oak fra 18.–20. juni i Søndermarken

Selvom mange af sommerens festivaler er aflyst, holder Bloom fast og afvikler i år minifestivalen Bloom Under the Oak i de vante omgivelser under åben himmel i Søndermarken med et program, der taler til både hovedet og hjertet.

Programmet byder på natur og videnskab, som krydsbefrugtes af litteratur, kunst og musik, når de klogeste forskere og skarpeste formidlere fra både ind- og udland indtager samme scenen som en række aktuelle bands, forfattere og kunstnere.

Programmet udforsker livet, naturen og universet i en række talks, litterære optrædener og koncerter, og byder på højdepunkter som naturbogsforfatter Charles Foster, lydoptagelsernes Indiana Jones Chris Watson, DNA-forsker Eske Willerslev og live-koncerter med GENTS, Blaue Blume og Svaneborg Kardyb.

Læs mere om festivalen og find det fulde program på Blooms hjemmeside. Vi ses i Søndermarken!

Bloom under The Oak finder sted fra den 18.–20. juni i Søndermarken på Frederiksberg. Festivalpladsen har åbent fredag fra kl. 16.00-22.00, lørdag fra kl. 12.00-22.00 og søndag fra kl. 12.00-18.00.
Bloom Under the Oak har fri entré.

Plads til bynatur – Skovbrynet Basecamp, Lyngby / Kragh & Berglund

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >