Byens Gulv 2019

AKTUELT / 16.01.19

I 2019 går Byens Gulv tæt på temaet "cirkulær økonomi og bæredygtighed" med keynotespeakerne Henri Bava og Poul Høilund

Danmarks bebyggede areal vokser og vores byområder bliver mere og mere befæstede. Det skyldes dels konkrete behov for mere befæstet areal, dels andre beslutninger i samfundet – og gamle vaner.

I 2019 går vi tæt på temaet cirkulær økonomi og bæredygtighed – begreber og metoder, som man i de sidste 5-10 år har taget mere og mere til sig i den brede byggebranche. Men spørgsmålet er, hvordan man kan se begreberne sat i spil i indretningen af byerne imellem husene – på torve, pladser, gader, og stræder?

Byens Gulv er konferencen, der samler alle med interesse for byens liv, funktioner og materialer: Staten, kommuner, forsyningsselskaber, byplanlæggere, arkitekter, landskabsarkitekter, ingeniører, anlægsgartnere og leverandører. Konferencen er for alle, der arbejder med det, der er ”under knæhøjde” i byerne. Fra idéer, til skitser, planer, anlæg og drift – for pladser, torve, belægninger, beplantninger, klimatilpasninger, indretning, møbler osv. i byens rum.

Collage: Mød alle oplægsholderne til Byens Gulv 2019.

I år byder Byens Gulv på både en dansk og international Key Note Speaker.

  • Henri Bava, Landskabsarkitekt og partner, Agence TER:

    Henri Bava gæster Byens Gulv 2019 med en vifte af spændende internationale byprojekter. Men også med et vigtigt budskab om bl.a. at rette vores faglige fokus på jorden og den komplekse, men ofte også oversete værdi som det fokus kan bidrage med. Henri er professor og underviser ved flere universiteter, partner i tegnestuekollektivet Agence Ter og har desuden en faglig profil indenfor landskabsarkitektur, plantebiologi og teaterscenografi. Henri drives af en international nysgerrighed, en strategisk vilje og ikke mindst et ønske om at sætte fagligt vigtige tematikker på både den strategiske, faglige og praksisnære dagsorden.

  • Poul Høilund, Arkitekt & partner, Norrøn Arkitekter:

    I oplægget præsenteres en bevidst struktureret og eksplorativ tilgang til arbejdet med steder, potentialer og store tendenser i tiden – noget som forhåbentlig vil inspirere og give konferencens deltagere, gode redskaber med hjem. Turisme, bæredygtighed og tilgænge- lighed er destinationer på den rejse, Poul vil invitere os med på. Norrøn er en ung, fremadstormende tegnestue. I 2018 modtog tegnestuen f.eks. et legat fra Henning Larsens Fond bl.a. med den begrundelse at tegnestuen ”…konsekvent og selvbevidst lægger sig ind i en ny nordisk bevægelse, på en meget lovende måde…”

Læs mere Henri Bava og Poul Høilund.

Se også Poul Høilund om ‘De Danske Kystlandskaber’ fra hans besøg på DLs Høstdebat 2017.

Tid: Onsdag d. 30. januar 2019, kl. 9.00-16.15
Sted: Nyborg Strand, Østerøvej 2, Nyborg
Pris: 2275 kr. ex. moms. Er I 3 personer eller mere, som tilmelder sig fra samme organisation, er den 4. tilmeldte gratis – skriv til [email protected]
Tilmeldingsfrist: Tilmelding er fortsat mulig. Tilmeldingen er bindende.
Tilmelding: Byens Gulv 2019
Se hele programmet her.

Læs mere om Byens Gulv 2019.

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >