CAFx film: The Banality of Grief

AKTUELT / 06.09.21

The Banality of Grief. Foto: C&C Productions

Danske Landskabsarkitekter inviterer til filmvisning af ‘The Banality of Grief’ og debat om steders betydning for sorgbearbejdning med efterfølgende debat og et glas i Asta Bar

“Intet er. Alting er ved at blive til. Selv det liv, som allerede er levet. Efter kvinden i mit liv døde prøvede jeg at genstarte hverdagene ved at kaste mig ud i en ny film, men når jeg så gennem kameraets søger, følte jeg, at de motiver, jeg stillede skarpt på, skjulte det, som jeg gerne ville se. Alt i den lille amerikanske by mindede mig om fraværet af dig. Sådan opstod dette lille kærlighedsbrev på film.” Jon Bang Carlsen, 1/3 2021.

Danske Landskabsarkitekter inviterer til visning af ‘The Banality of Grief’ og debat om steders betydning for sorgbearbejdning. Filminstruktør Jon Bang Carlsen, landskabsarkitekt MDL Marianne Levinsen og sognepræst Le Klint vil samtale om steders betydning for dannelsen af minder og landskabsarkitekturen som ramme for bearbejdning af sorg. Landskabsarkitekt MDL Susanne Renée Grunkin vil moderere samtalen.

Jon Bang Carlsen, 2021 / dansk / 70 min + debat 30 min.

Arrangementet er organiseret af Danske Landskabsarkitekter, hvis medlemmer kan købe billet til 65 kroner i stedet for normalpris 95 kroner. Eventet er et samarbejde med FAOD, CAFx og Cinemateket.
Bemærk at medlemmer kan udløse medlemsrabat til arrangement ved at henvende sig i billetlugen i Cinemateket på dagen.

Læs mere: CAFx / The Banality of Grief

Tid: Torsdag den 7. oktober kl 16:30 – 18:10
Sted: Cinemateket
Pris: kr 95,00/65,00 kr
Tilmelding: Via Cinemateket

Se hele programmet for årets CAFx

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >