Champagne og fagligt fællesskab

AKTUELT / 15.10.19

Foto: IFLA World Congress afslutningsceremoni på Oslos smukke rådhus. Min rejsefælle, landskabsarkitektstuderende Alma Magdalene Precht, har sørger for forsyninger. Fotograf: Anna Bové.

Landskabsarkitekturstuderende Anna Bové deltog – lidt spontant – i IFLA World Congress 2019 i Oslo. Læs her om konference fra de studerendes perspektiv, og se annonceringen af vinderne i årets Student Design Competition

Af Anna Bové, studentermedhjælp Danske Landskabsarkitekter

Som et resultat af en lidt spontan beslutning befandt jeg mig i september måned sammen med to af mine medstuderende til IFLAs årlige verdenskongres i Oslo.

IFLAs verdenskongres havde i år titlen “Common Ground”, hvor der var fokus på bæredygtighed – både i social og klimamæssig forstand. De forskellige oplægsholdere bragte hver deres perspektiv til hovedemnet og viste, hvor vigtig og forskelligartet landskabsarkitektens rolle er.

Foto: Iman Meskini, bl.a. kendt fra den norske kult-serie SKAM, talte ved åbningsarrangement på Common Ground for konferencens 1400 deltagere. Fotograf: Anna Bové.

Mange af oplægsholderne kom med et norsk udgangspunkt og gav eksempler på løsningsorienterede initiativer i Norge, lige fra klima og trafik til integration og kultur.

Som bachelorstuderende var det inspirerende at høre om det store omfang af opgaver, som vi kan påtage os, og hvordan vi kan påvirke fremtiden. Vi følte os som del af et stort fællesskab, der alle hylder landskabsarkitekturen og er enige om vores relevans!

Foto: Kurt Johannessens arthappening udført i samarbejde med landskabsarkitektstuderende fra hele verden på torvet udenfor konferencestedet i Oslo. Fotograf: Anna Bové.

Til næste år invitere Malaysia til IFLAs verdenskongres 13.-15. august, og jeg kan varmt anbefale alle studerende at benytte muligheden for at deltage.

Jeg vil også gøre opmærksom på, at der i forbindelse med kongressen afholdes en studenterkonkurrence, hvor vi kan deltage på et internationalt niveau.

Og ikke mindst nyde tre dage i fuldt program med ”mingling”, finger foods og champagne.

Se Dr Beverly Sandalack præsentere årets vinderne i Student Design Competition ved åbnings ceremonien for IFLA Awards 2019.

Foto: På kanten af Oslo by, en hovedstad i udvikling. Fotograf: Anna Bové.

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >