Cirkulær Økonomi på Christiansborg Slotsplads

AKTUELT / 15.10.19

Foto: Granitkugler på Christiansborg Slotsplads. ©GHB Landskabsarkitekter.

Danske Landskabsarkitekters Udvalg for Cirkulær Økonomi arbejder på en eksempelsamling for landskabsarkitektur baseret på cirkulære økonomiske principper. Læs her om det første projekt i rækken, og glæd dig til Høstdebat 2019

af Danske Landskabsarkitekters bestyrelsesmedlem Martin Hedevang Andersen

Temaet for Danske Landskabsarkitekters Høstdebat 2019 er Cirkulær Økonomi. Som optakt til Høstdebat 2019 bringer vi her det første eksempler i rækken af landskabsarkitektur skabt med cirkulære økonomiske principper. Det drejer sig om GHB Landskabsarkitekters projekt ‘Christiansborg Områdesikringen’, som foruden smukke granitkugler rummer en meget høj grad af genanvendelse.

GHB Landskabsarkitekter skriver

Områdesikringen af Christiansborg er formgivet ud fra en overbevisning om det bæredygtige i altid at tage udgangspunkt i stedet. Denne designfilosofi understøtter genanvendelsesmuligheder og bevidste valg af robuste kvalitetsmaterialer med lang levetid, samt fokus på et tidløst design og en omhyggelig anlægsproces.

Pladsens geometri er tegnet af et bueslag med 85 granitkugler. Kuglerne er hugget af lys nordisk granit, som også indgår i Christiansborgs facade. Koteringen af pladsen har givet stedet en ny spændstighed, og den rolige flade med ny belægning har samlet pladsen mod omgivelserne.

En kompliceret samfundsmæssig opgave er løst med landskabsarkitektoniske greb, der kombinerer det kunstneriske og det pragmatiske for på den måde at skabe mest mulig værdi.

 

Foto: Christiansborg Slotsplads. Udnyttelse af eksisterende ressourcer i Områdesikringen af Christiansborg. ©GHB Landskabsarkitekter.

Projekter er beskrevet ud fra en skabelon udarbejdet af Danske Landskabsarkitekters Udvalg for Cirkulær Økonomi. Definitioner på begreberne findes efter beskrivelsen. Dette og flere projekter vil være en del af udvalgets kommende Eksempelsamling om Landskabsarkitektur og Cirkulær Økonomi.

Den nære cirkel (1): Udnyttelse af eksisterende ressourcer kræver opmærksomhed allerede fra de tidligere projektfaser og har således været et fokuspunkt gennem hele processen: Slotspladsen er bl.a. befæstet med brosten, der er genanvendt fra pladsens tidligere belægning. Eksisterende granittrin langs Christiansborgs hovedfacade er ligeledes genindbygget. Desuden er pladsens bærelag genanvendt og som udgangspunkt kun rettet op og tilpasset pladsens nye kotering.

Langvarig cirkulation (2): Den nye slotsplads er befæstet med ca. 200.000 brosten. For at skaffe brosten nok til projektet er pladsens eksisterende granitmaterialer suppleret med genbrugte sten fra Københavns Kommunes materialedepot.

Gentagen genanvendelse (3): Granitfliser, granitbordursten og øvrige belægningsmaterialer er forud for rydningen blevet registreret med henblik på senere sortering. De sten og fliser, der ikke har fundet anvendelse i projektet, er kørt til Københavns Kommune materialedepot. Dvs. at alle granitmaterialer enten er lokalt genanvendt eller deponeret til senere genanvendelse.

Brostenene er stort set genanvendt 1:1. Granitflisebelægningen langs Christiansborgs facade er i et mindre omfang blevet individuelt tilpasset det nye belægningsprojekt, og har dermed opnået forlænget levetid.

Rene cirkler (4): Belægningerne er primært sat i grus og fuget med ubundne grusmaterialer, hvorved de umiddelbart kan optages og genbruges i andre sammenhænge. Granitmaterialer som brosten og granitfliser sat i grus kan på denne måde i princippet genbruges uendeligt og bliver smukkere med tiden.

Læs mere på GHB’s hjemmeside

#

Foto: Christiansborg Slotsplads. Granitmaterialer som brosten og granitfliser sat i grus kan i princippet genbruges uendeligt og bliver smukkere med tiden. ©GHB Landskabsarkitekter.

Definitioner af Danske Landskabsarkitekters Udvalg for Cirkulær Økonomi

1) Den nære cirkel

Jo mindre, der er brug for at ændre et projektområde, dele af et projektområde, eller forarbejde en bygningsdel eller materiale for at genanvende det, jo færre ressourcer (f.eks. energi, vand og arbejdskraft) kræves der.

2) Langvarig cirkulation

Hvis en bygningsdel eller materiales holdbarhed er langvarig eller kan forlænges ved eksempelvis vedligeholdelse og/eller udskiftning af enkelte dele, kaldes det langvarig cirkulation.

3) Gentagen genanvendelse

Udtjente materialer eller bygningsdele kan få forlænget levetiden gennem lettere forarbejdning, så de kan genanvendes i nye sammenhænge eller projekter. Hermed bliver materialet ved med at eksistere, men i en ny form.

4) Rene cirkler

Hvis man bevarer renheden og kvaliteten af et byggemateriale, vil det kunne indgå i flere sammenhænge, end hvis det er forarbejdet – for eksempel overfladebehandlet, støbt eller limet sammen.

Tilmeld dig til Høstdebat 2019! – Tilmeldingsfrist 17. oktober 2019.

Sansehave ved Magneten, Frederiksberg / MASU Planning

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >