Copenhagen Light Festival lyser op i vintermørket

AKTUELT / 15.01.20

Foto: Værket “For the lonely giant plant” kan ses mellem Nordeas bygninger fra både land og vand. Kunstner: Ruta Palionyte. Visualisering.

Lige om lidt er det februar, og tid til Copenhagen Light Festival 2020

Copenhagen Light Festival 2020 nærmer sig, og lægger an med prangende lysværker og events. Værkerne vil være lavet af lyskunstnere fra hele verdenen, og fra baggrunde som teater, TV, arkitektur og installationskunst. 

Nye værker til årets lysfestival tæller bl.a. Dechroic Sphere af lyskunstner Jakob Kvist. En stor geodætisk lysskulptur der vil pryde Bryghuspladsen ved BLOX. En andet værk, er For The Lonely Giant Plant af Ruta Polyionyte, der vil svæve højt over os, i en glasbro mellem bygningerne i Nordeas hovedkvarter. Begge værker vil både kunne ses fra land og fra vand.

De guidede ture i kanalbådene hos Stromma, giver deltagerne et særligt syn fra vandsiden, på mange af festivalens værker. Kunstner: Hans E. Madsen (2019) Fotograf: Mathias Peter Christian v. Kongshaug Production.

Den grønne laser, der er symbolet på Copenhagen Light Festival vil være tændt fra lørdag d. 1. til søndag d. 23. februar, hvor der særligt sættes spot på indre by og lyset langs havnen.

Den grønne laser

Den grønne laser vil starte i “Vinter i Tivoli”, der fik over 385.000 besøgende sidste februar. Laseren vil binde nogle stærke aktører sammen, ved at gå fra Tivoli til DanHostel og fortsætte sin streg henover havnens reflekterende vand, hvor mange andre værker vil pryde ruten, for til sidst at slutte på Reffen. Reffen lægger hus til en af festivalens smukke, storslåede værker, og planlægger spændende events, i de tre weekender fra fredag d. 7. til lørdag d. 22. februar.

Se mere på Copenhagenlightfestival.dk.

 

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >