Danske Landskabsarkitekter byder Aarhus Cementvarefabrik velkommen som sponsor
AKTUELT / 27.06.22

Fliser og plinte på Clevers Lynladestation i Odense. Foto: Aarhus Cementvarefabrik
Aarhus Cementvarefabrik slår et slag for betonen – både som materiale og dansk håndværk. Vi anvender betonens unikke egenskaber til at kunne formes i alle tænkelige geometrier og udtryksformer
Aarhus Cementvarefabrik leverer produkter til byrummet og er eksperter i specialløsninger, hvor der med respekt for landskabet eller det kulturelle sted skal udtrykkes en unik fortælling.
Vi fremstiller bl.a.:
– Fliser i alle former og med et stort udvalg af overflader
– Plinte og siddemøbler
– Trappetrin og støttemurselementer
– Trafikchikaner
– Cykelholdere
For os er betonstøbningen et håndværk, der er med støbeteknikker og bearbejdning af betonen kan bidrage æstetisk til projektet og selve formidlingen til brugeren. I samspil med danske landskabsarkitekter fremstiller vi betonelementer, som understøtter fortællingen til projektet.
Til Havneøen i Esbjerg har vi f.eks. fremstillet sandblæste bølgefliser tegnet af LYTT Arkitekter. Fliserne understreger det barske landskab nær kysten, som konstant er udsat for salt, sand og vind.
Ved Tove Ditlevsens Skole på Vesterbro i København har vi i samarbejde med urbanistgruppen Supertanker indprentet Ditlevsens digte i betonen, så hendes ord også i dag kan røre os.
I Jelling har vi med betonen været med til at genopleve en skibssætning fra vikingetiden i en smuk hvid beton. Projektet var tegnet af Kristine Jensens tegnestue med Ingvar Cronhammer som kunstner.
Aarhus Cementvarefabrik fremhæver de tre projekter for at understrege, at betonen rummer næsten alle muligheder for at virkeliggøre arkitektens idéer.
Tilmed er vores beton et materiale, der er fremstillet af danske råstoffer og som formes på fabrikken i Lystrup lidt udenfor Aarhus.
Læs mere om Aarhus Cementvarefabrik her

Sandblæste bølgefliser på Havneøen i Esbjerg. Foto: Aarhus Cementvarefabrik

Lyrik i beton på Vesterbro. Foto: Aarhus Cementvarefabrik

Betonsøjler og plinte ved Jelling Monumenterne. Foto: Aarhus Cementvarefabrik
Nyheder

Plads til bynatur – Skovbrynet Basecamp, Lyngby / Kragh & Berglund
Læs mere