Danske Landskabsarkitekter fylder 90 år

AKTUELT / 16.06.21

Illustration: Anna Bové, stud.hort.arch MDL

Tag med DL og Nordisk Kongres på ekskursion og til festmiddag i anledningen af foreningens 90 års jubilæum fredag den 10. september

I år kan vi i foreningen Danske Landskabsarkitekter fejre 90 års jubilæum. Dette markerer vi i forbindelse med Nordisk Kongres 2021, hvor vi inviterer jer til en hel dag spækket med landskabsarkitektoniske værker fra de seneste 9 dekader, en vifte af forskellige faglige oplæg og et brag af en fest med fagfæller fra hele Norden.

Temaet for dagen er ”Livskvalitet i Landskabsarkitekturen” og vi skal rundt og se hvordan forskellige tidstypiske værker har dannet rammen for det man har anset som det gode liv, igennem de sidste 90 år. Samt hvordan anlæggene på nye måder stadig gør det den dag i dag. Undervejs på vores tur vil der være oplæg om både de historiske anlæg samt nye vinkler på landskabsarkitekturen, og dagen slutter i Jernbanebyen på Vesterbro, hvor der vil være festmiddag, dans og fejring.

Program:

Opsamlingssted: Bemærk at opsamlingsted med bus kl. 8.45 ved Dybbølsbro Station ER FLYTTET til længere ned af Ingerslevsgade ved busholdeplads overfor DGI Byen – afsætning kl. 18.30 i Jernbanebyen, Otto Busses Vej 100, København.

Eventet er eksklusivt arrangeret og forbeholdt til vores medlemmer, Nordiske kollegaer og foreningens sponsorteam.

Du kan vælge at købe hele pakken samlet eller nøjes med at købe billet enten til bustur eller middag/fest. Bemærk at den samlede pakke giver mest “Value for money” OG der er begrænset antal pladser – så det er først-til-mølle princippet som gælder.

Tid: Fredag den 10. september kl. 8.45 – 02.00
Sted: København
Tilmelding via Billetto 

EARLY BIRD: få rabat og tilmeld dig senest 8. juli. LATE BIRD: tilmelding rykket til d. 31. august.

Se vores lille teaser video til jubilæumsarrangementet her

 

Vi vil gerne sende en stor tak til vores sponsorer, der har bidraget til jubilæumsarrangementet:
Vestre, KANTDESIGN, Milford, Optimus, Steffen Sten, BG Byggros, IBF, OREV, Vangsø NaturstenMalmos, Graphisoft, Kirkegaard AS, Klinker outdoor , Sandstone Natursten og CADO

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >