Danske Landskabsarkitekter har indsendt høringssvar om Herning Højskole
AKTUELT / 24.09.25

@ Højhuset Kulturhotel
Danske Landskabsarkitekter har i tæt samarbejde med Landskabsarkitekternes Tænketank indsendt et høringssvar om ændring af fredningsomfang vedr. Herning Højskole
Danske Landskabsarkitekter (DL) kan tilslutte sig den foreslåede fredningsophævelse af en del af Herning Højskoles matrikel. Det er vores vurdering, at skovplantningen langs Silkeborgvej er både markant og karaktergivende og af både stor arkitektonisk og kulturhistorisk værdi.
Den 40-50 meter brede plantning af bl.a. egetræer omfatter flere lysninger og et trapezformet bassin, der skulle accentuere et indkig til højskolen og det markante højhus fra Silkeborgvej. Skovplantningen har fra starten været tænkt ind som en del af den samlede arkitektoniske idé.
Det er DL’s opfattelse at den ønskede arealafståelse er så smal, op til ca. 1,5 meter, at ændringen ikke er faretruende for helhedsopfattelsen af området og dermed heller ikke for de bærende fredningsværdier.
Læs DL´s høringssvar her
Læs Slots- og Kulturstyrelsens høringsbrev her
Læs mere om Det Særlige Bygningssyn her
Nyheder

Plads til bynatur – Skovbrynet Basecamp, Lyngby / Kragh & Berglund
Læs mere