Danske Landskabsarkitekter inviterer til fotokonkurrence på Instagram

AKTUELT / 09.06.20

Foto: Landskabsarkitektstuderende på studietur i Dollerup Bakker ved Viborg. Fotograf Nina Trock-Jansen.

#Pladstil – konkurrence på Instagram – Danske Landskabsarkitekter inviterer til åben fotokonkurrence under temaet PLADS

Hos Danske Landskabsarkitekter har vi ganske længe arbejdet med temaet PLADS. Vi ser plads til mennesker i Marianne Levinsens projekt ’Tornhøj Kickstarter’, plads til naturen i RUBOW Arkitekters projekt ’Linjer i Landskabet’, plads til bæredygtighed ved Solrødgård Klima- og Miljøpark af GottliebPaludan Architects og plads til demokratiet ved Christiansborg Slotsplads af GHB Landskabsarkitekter. Men da corona-epidemien krøb ind i vores gader og byrum, fik ordet plads på kort tid en endnu større betydning verden over. Krisen kalder på alle til at tænke kreativt, så vi kan inspirere hinanden til, hvordan vi kan være sammen i byen og i naturen, og netop her kan landskabsarkitekturen spille en særlig rolle. Derfor vil vi gerne se jeres eksempler på, hvor i finder plads til mennesker, plads i hverdagen og plads til kreativiteten. Plads til at strække armene ud, lade tankerne vandre, lade naturen komme ind, men i ligeså høj grad eksempler på, hvor denne plads er – både i stor og lille skala.

Vi har udvalgt tre temaer, og du kan deltage inden for følgende kategorier:

1) Plads til mennesker

2) Plads til hverdagen

3) Plads til kreativiteten

Konkurrencen er åben for alle, og vi håber at se en masse smukke billeder som kan vise jeres opfattelser, observationer og øjeblikke, hvor I oplever plads.

Foto: Munkestræde i Svendborg. Fotograf Ed Gumuchian

Sådan deltager du

Alle kan være med. Du skal blot være opmærksom på følgende:

  • Du skal følge @danish_landscape_architects på Instagram.
  • Dit foto skal vise eller tage udgangspunkt i de tre ovenstående kategorier, og finde sted i danske byrum eller danske naturomgivelser.
  • Upload dit foto på din Instagram-profil og anvend hashtag #pladstil samt tag @danish_landscape_architects. Husk at din profil skal være åben, så vi kan se billedet.
  • Du er velkommen til at deltage mere end én gang, men kun med et enkelt foto i hver post.

Konkurrencen

Følgende kriterier vil blive vægtet i bedømmelsen:

  • Temaet PLADS under én eller flere kategorier fremgår tydeligt (eventuelt suppleret af stikord eller en kort, beskrivende tekst – enten på dansk eller engelsk)
  • Motivet er udendørs
  • Motivet er taget i Danmark
  • Vores profil @danish_landscape_architects og hashtagget #pladstil er tagget

Vi skyder konkurrencen i gang den 15. juni 2020, og fotos kan uploades på Instagram til og med den 15. august 2020. Herefter vil juryen udvælge tre vinderbilleder, som vil blive afsløret den 1. september 2020. Vinderne af konkurrencen får en præmie, og vinderbillederne vil blive postet på Danske Landskabsarkitekters Instagram-profil. Naturligvis med behørig kreditering.

Præmien

Juryen udvælger en vinder under hver af de tre kategorier; Plads til mennesker – Plads til hverdagen og Plads til kreativiteten. Hver får et gavekort til Arkitekternes Butik på 500 kr. Samtidig poster vi dit foto vores Instagram-profil.

Juryen

  • Astrid Maria Busse Rasmussen, arkitektur- og streetfotograf, certificeret drone-pilot og sej Instagram’er under profilen astridkbh
  • Christina Capetillo, redaktør på tidsskriftet Landskab, fotograf og arkitekt, ph.d. mdl, MAA. Christinas instagram profil er christinasofiacapetillo
  • Nina Trock-Jansen, Danske Landskabsarkitekter SoMe manager, studerer landskabsarkitektur på Københavns Universitet
#

Foto: Natur- og videnskabsfestval Bloom i Søndermarken, Frederiksberg 2019. Fotograf Nina Trock-Jansen.

Konkurrence er på ingen måde sponsoreret af, støttet af eller forbundet med Instagram.

Linjer i Landskabet, Aakirkeby / RUBOW Arkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >