Danske Parkdage 2021

AKTUELT / 28.06.21

Foto: Danske Parkdage 2021

Kom med til Danske Parkdage 2021, der sætter fokus på, hvordan natur, grønne områder og byudvikling kan gå op i en højere enhed. Turen går til Sydfyn, hvor vi kommer tæt på park- og naturforvalternes arbejde i dette krydsfelt

Konferencens program er fyldt med eksempler på, hvordan værtskommunen, Faaborg-Midtfyn Kommune, prioriterer den grønne udvikling både inden for friluftsliv, naturturisme, outdooraktiviteter og byudvikling. Omdrejningspunktet er et stærkt internt samarbejde på tværs af anlæg og drift, og eksternt et tæt samarbejde med både de frivillige borgere, foreninger, virksomheder og private lodsejere, der er sammen om de gode grønne ideer!

Konferencen arrangeres af Park- og Naturforvalterne i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune, og temaerne for de tre dage er:

  • SUNDHED OG FRILUFTSLIV

Det er væsentligt for folkesundheden, at vi alle sammen kommer mere ud i det grønne. Vi har som forvaltere et stort ansvar for at sikre god adgang til ren natur og attraktive grønne områder. Men hvordan skaber vi de bedste rammer for gode naturoplevelser?

  • FRIVILLIGHED OG BYUDVIKLING

Med et ønske om øget bosætning andre steder end i de store byer, er der behov for at skabe attraktive boligmuligheder i bæredygtig bymiljøer. Hvordan kan naturen og det grønne være et væsentligt aktiv for bosætningen? Vi besøger Aarslev, der i 2020 modtog Byplanprisen for et bud på Fremtidens Forstad.

  • GEOPARK DET SYDFYNSKE ØHAV

På den charmerende og meget hyggelige ø Lyø skal vi høre om planerne om at få Det Sydfynske Øhav godkendt som Unesco Geopark. Vi skal høre om livet på øen og hvilken betydning turismen har for beboerne.

Du finder det fulde program her

Tid: Den 15.-17. september 2021
Sted: Konferencen afholdes på Hotel Faaborg Fjord, Svendborgvej 175, 5600 Faaborg.
Læs mere om destinationer for de faglige udflugter i programmet.
Pris: Se prisliste i programmet her
Tilmelding: via dette link senest den 26. juli

Foto: Danske Parkdage 2021

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >