DL inviterer til fyraftensarrangement i græslandskabet ved DONG Energy
AKTUELT / 27.08.15

Vær med når SLA og Overdam Planteskole viser rundt i landskabet ved DONG Energy den 23. september
DONG Energy fik i 2011 nyt hoveddomicil i Gentofte tegnet af Hviid Arkitekter. SLA stod for det omkringliggende landskab, hvor 70.000 græsser, stauder og løg blev plantet, og Overdam Planteskole producerede de mange tusinde græsser og stauder.
Nu får du mulighed for at selv at besigtige det frodige resultat, når Danske Landskabsarkitekter i samarbejde med SLA og Overdam Planteskole laver en eksklusiv rundvisning på området.
Emner som design, funktion og den efterfølgende drift af området samt prydgræsser og produktion af græsser og stauder i storskala vil blive berørt af vores to kyndige rundvisere, landskabsarkitekt MDL Alexandra Vindfeld Hansen fra SLA og Paul Petersen, ejer af Overdam Planteskole.
Tilmeld dig på DL’s hjemmeside senest fredag d. 18. september.
Tid: Onsdag d. 23. september 2015 kl. 17-18.30
Sted: Dong Energy, Nesa Allé 1, Gentofte. Vi mødes på p-pladsen ved hovedindgangen
Læs mere: Download invitationen herunder
DOWNLOAD: dong_a4.pdf (1446.88 Kb)
Foto: DONG Energy fik i 2011 nyt hovedsæde i Gentofte. SLA stod for landskabet. Fotograf: Tine Gils
Nyheder

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter
Læs mere