DL's Rejselegat 2023 er åbent for ansøgninger

AKTUELT / 13.03.23

I 2022 gik den årlige rejse arrangeret af Foreningen af Landskabsarkitekturstuderende på KU til Schweiz

Er du landskabsarkitektstuderende og medlem af Danske Landskabsarkitekter - så har du mulighed for at søge DL´s rejselegat 2023. Vi kan hjælpe jer med, at komme på den studietur I drømmer om

Som studentermedlem af Danske Landskabsarkitekter kan du søge om et økonomisk bidrag til din studietur.

Danske Landskabsarkitekters rejselegat udgør årligt 20.000 kr. som fordeles mellem berettigede ansøgere. Studieturens formål skal have rod i landskabsarkitektur, planlægning eller havekunst, og det forventes, at modtagerne af legatet udfærdiger en kort rapport eller rejsebeskrivelse efterfølgende.

Ansøgningsfrist fredag d. 1. april 2023.

Læs mere om hvordan du søger DL’s rejselegat.

Download Retningslinjer for ansøgning til rejselegat (pdf)

Flere fonde og legater kan findes i Legatbogen, der giver en oversigt over hvor og hvad der kan søges.

Nedenfor ses eksempler på de studieture, som DL i 2022 har givet et bidrag til.

I 2022 gik den årlige rejse arrangeret af Foreningen af Landskabsarkitekturstuderende til Schweiz, hvor gruppen boede i Zurich og den nærliggende bjergby Flumserberg. Deltagerne på turen var 32 landskabsarkitektstuderende fordelt over de tre årgange på bacheloren

En lille rejsegruppe fra Landskabsarkitekturuddannelsen på Københavns Universitet fik i sommeren 2022 DL’s støtte til en rejse i Italien og Spanien – en tur der bød på et væld af naturoplevelser og enestående kultur- og arkitekturhistorie.

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >