Emergent interaction – IFLA World congress 2023 Stockholm x Nairobi
AKTUELT / 07.11.23
Konferencen blev skudt i gang med smuk åbnings ceremoni af kenyanske og svenske musiker. Foto: Lillan Thomsen
Den første bilaterale IFLA verdenskongres nogensinde fandt sted i den svenske og kenyanske hovedstad med i alt 1300 deltager som var samlet i Stockholm, Nairobi og online
Af Lillan Thomsen, sekretariatsleder, Danske Landskabsarkitekter
Sverige og Kenya var værter ved årets IFLA World Congress i slutningen af september. Det blev en unik konference på mange måder – temaet Emergent Interaction pegede ikke kun i retning af, hvor vi skal hen, men var også et forsøg på at vise, hvordan landskabsarkitekturen kan gøre dette. Konferencen opfordrede verdens landskabsarkitekter til at træde frem som forandringens agenter – der er brug for problemløsningsdesign i fremtiden, da mange levesteder står over for stadig mere alvorlige virkninger af klimaændringer, social ulighed og tab af biodiversitet.
De to værtslande havde taget en stor udfordring op, da de for 5 år siden rakte hånden op og meldte sig som værter for den første bilaterale verdenskongres – IFLA World Congress 2023.
Det var med spænding, at jeg sammen med Danske Landskabsarkitekters internationale delegat Elzélina Van Melle og Ulrik Kuggas som repræsentant for Landskab redaktionsudvalg var steget på toget til Stockholm for at deltage i 3 dages intensiv landskabsarkitektkongres. Her skulle vi mødes med 600 landskabsarkitekter som var samlet i Stockholm.
Konferencen blev skudt i gang med smuk åbnings ceremoni af svenske og kenyanske musikere.
Programmet var overordentlig ambitiøst med en perlerække af inspirerende keynote speakers som blev optaget på video. Blandt andet:
- Den internationalt anerkendte landskabsarkitekt Hitesh Mehta / Keynote: Hitesh Mehta – IFLA World Congress 2023 – YouTube
- Catalanske Marti Franch / Keynote: Marti Franch – IFLA World Congress 2023 – YouTube
- Åsa Drougge, landskabsarkitekt, stifter af Nivå Landskapsarkitektur & landskabsarkitekt Anders Kling, stifter af Land Arkitektur / Keynote: Åsa Drougge & Anders Kling – IFLA World Congress 2023 – YouTube
- Og dansk-svenske Jens Linnet fra landskabsarkitektstuen BOGL / Keynote: Jens Linnet – IFLA World Congress 2023 – YouTube
En lang række af kongressen øvrige begivenheder fra både Kenya og Sverige kan ses på YouTube.
Den catalanske landskabsarkitekt Marti Franch var én af key-note speakers på kongressen. Foto: Lillan Thomsen
Udover hovedprogrammet var konferencen opdelt i en række break out sessions og om aftenen inviterede tegnestuerne på Södermalm til oplæg, mingling og drinks. På konferencens 2. dag var det desuden mulighed for at deltage i Walk & Talks med rundvisning til landskabsprojekter i Stockholm. En kærkommen lejlighed for at komme ud af konferencesalen og blive klogere på, hvad der rør sig på arkitekturscenen i den svenske hovedstad. Konferencen sluttede med fest og post congress tours i Stockholm om omegn.
Jeg havde tilmeldt mig en post congress tours. På rundturen med besøg i byens moderne landskabsarkitektur, mødte jeg landskabsarkitekt Satu Onnela fra Vantaa kommune i Finland. Satu reflekterede efterfølgende over kongressen sådan her:
“I spent the last weekend of September in Stockholm, at the World Congress of International Federation of Landscape Architects (IFLA 2023).
What was for me the most striking:
Hitash Mehta taught me a new way of focusing towards the future via AI: Ancestral Intelligence! He reminded that technology can be fascinating, but it also easily distracts us to forget the need for balance between us and other nature. He reminded us that landscape architecture actually began around Kenya when our ancestors moved out of the caves to the self-built surroundings. Still, it is the indigenous people that have the strong connection with nature. And some reminders to the daily work: If you want to be big, you must be cheap! Martí Franch Batllori showed how we need to be creative in making sustainable and beautiful solutions also reachable. It could be a minimum amount of acts with nature, slowly and with well oriented focus. “
Walk & Talks med rundvisning til campus Albano. Th: Eva Pfannes, arkitekt & urban designer og co-founder af OOZE fortæller her om tegnestuens kunstprojekt på campus. Se også Eva key-note speak på IFLA WC om dette. Foto: Lillan Thomsen
Walk & Talks med rundvisning til campus Albano. Foto: Lillan Thomsen
Post congress tour med rundvisning i Stockholms moderne landskabsarkitektur. Foto: Lillan Thomsen
MDL Ulrik Kuggas udtalte sig med umiddelbare indtryk af dagene:
”Er på vej hjem fra IFLA 2023 (International Federation of Landscape Architecture) som holdt deres årlige todages konference som et samarbejde mellem Nairobi og Stockholm. Setuppet var at man skiftedes til at være online. En lille genistreg synes jeg at lade to byer med meget forskellige forudsætninger bære et fælles værtskab. At lade dem spejle hinanden fungerede som et spændingsfyldt bagtæppe for mange tankevækkende indlæg. Glæder mig til at folde det ud i LANDSKAB.”
Det har været en kraftanstrengelse at planlægge en verdenskongres, og der skal lyde stor ros til Sveriges Arkitekter / Akademien for landskabsarkitektur og Architectural Association of Kenya AAK / Landscape Chapter for en vellykket kongres og unikt samarbejde på tværs af kontinenter. Følg deres samarbejde her.
Tillykke med en flot og veltilrettelagt kongres!
Til slut viderebringer jeg en ”Take home message” fra Sveriges Arkitekter / Akademien for landskabsarkitektur og Architectural Association of Kenya AAK / Landscape Chapter:
“More and more we realize the power of collaboration. What a better example than the collaboration between Kenya and Sweden in planning the 59th IFLA World Congress and Council that coincided with celebrations of IFLA @75!!
As Stewards of the earth, let us strive to tread spaces beyond our professional, cultural, and geographical border looking for opportunities to learn and for impact. The current global challenges demand that we work together, hence Emergent interaction, a continuous process that we hope you will apply in your circles!
Kwaheri ya kuonana! Vi ses snart!”
Den danske delegation til verdenskongres. Fra venstre: Lillan Thomsen, Elzélina van Melle og Ulrik Kuggas.
Husk at du som medlem af Danske Landskabsarkitekter har adgang til det verdensomspændende netværk ved IFLA World. Brug det!
Podcast om det internationale samarbejde
Hvis du er interesseret i at høre mere om det internationale samarbejde i IFLA World og IFLA Europe, så lyt med i denne podcast. Her fortæller DLs tidligere internationale delegat Jeremy Dennis om det internationale samarbejde, og de organisationer, der er med til at skabe rammerne for, at landskabsarkitekter kan lave projekter på tværs af landegrænser.
Nyheder
Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning
Læs mere