EN MØRK FREMTID FOR AXELTORV OG BYENS LIV

Du kan læse høringssvaret herunder og er velkommen til at kopiere hele eller dele af teksten og indsende dit eget høringssvar – jo flere vi er til at kæmpe for træerne – jo stærkere står vi.

Høringssvar skal indsendes til Københavns Kommunes høringsportal – Palads – forslag til lokalplan, kp-tillæg og miljørapport. Der er høringsfrist d. 16. december 2025. Indsend her

Høringssvar til “Palads – forslag til lokalplan, kp-tillæg og miljørapport”:

En mørk fremtid for Axeltorv og byens liv

Eksisterende lokalplansforslag muliggør fældning af 24 bevaringsværdige og meget værdifulde træer på Axeltorv. Dette bør stoppes med det samme, så vi sikrer byens kultur- og naturarv.  

I Danske Landskabsarkitekters bestyrelse har vi et meget stort kendskab til både byggebranchen, entreprenørerne og ikke mindst, hvordan vi som eksperter kan sikre at træerne ikke fældes. 

Høringssvaret gennemgår, hvordan lokalplanen åbner op for fældning, og hvordan det kan undgås.

PLADSPROBLEMER

Lokalplanforslaget muliggør en udvidelse på 5.900 m². Dette vil kræve en stor byggeplads, hvor man skal lægge materialer, stille byggepladsskure og have maskiner stående. Hertil kommer plads til kraner og arbejdsrum omkring bygningen. 

I lokalplanforslaget udpeges 24 eksisterende træer som bevaringsværdige. Det er godt at træerne er udpeget som bevaringsværdige. Lokalplanen løfter dog langtfra opgaven med at sikre den reelle og praktiske bevaring af træerne.  

Hvis man fælder de 24 træer på Axeltorv og i stedet sætter nye træer, vil der skulle 36 almindelige planteskoletræer til at erstatte hvert af de 24 gamle træer i antal af blade, CO2-optag og krondække. Det vil sige at der skulle plantes over 800 nye træer på Axeltorv. 

For udregning af hvor mange nye træer der skal til for at erstatte de gamle træer, kig til Roloff, A. (2023):

Neue Erkenntnisse über den Wert alter Bäume und ihren angemessenen Ersatz nach Fällungen. In Deutsches Bauminstitut an der TU Dresden. Retrieved November 24, 2025, from https://nationalerbe-baeume.de/wp-content/uploads/2023/09/Ersatzpflanzungen-bei-Faellung-alter-Baeume-fuer-NEB-Website-09-23.pdf

LOKALPLANEN ÅBNER FOR FÆLDNING

Som lokalplanen er formuleret nu, ligger der potentielt millioner af kr. i besparelser på at fælde de 24 bevaringsværdige træer og genplante mindre træer. 

Der er i lokalplanen under § 7 Ubebyggede arealer, stk. 2  åbnet op for, at der fint kan fældes bevaringsværdige træer: “Teknik- og Miljøudvalget kan dispensere til beskæring, fældning eller flytning af et træ (…) eller hvis det er nødvendigt i forbindelse med opførelse af byggeri inden for lokalplanområdet.” 

I samme afsnit fremgår det også, at en fældning kun kræver genplantning. Der er med andre ord intet økonomisk incitament for at bevare træerne på Axeltorv. Man kan ligefrem tjene penge på at fælde træerne. 

Kommentaren med blå skrift under § 7 Ubebyggede arealer, stk. 2 er god, men hvis kommentaren skal efterleves, skal § 7 skrives på samme måde som bygningsbestemmelserne i § 6, hvor ordet SKAL og præcise mål og tal fremgår flere gange. 

Genplantning er ikke nok. Der skal store bøder til i form af værdisætning. 

Jordkomprimering i træernes dryp- og vækstzoner er ikke noget, der “bør” efterleves – det skal præciseres, hvor der ikke må køres eller sættes materiel: en stor, fredet zone. 

Fra Danske Landskabsarkitekter er vores råd at kommunen får træeksperter til at kommentere og skrive med på lokalplanen.  

De ved, hvad der skal til for, at træerne overlever. Lokalplanen kan også kigge til Tyskland og Sverige som kan hjælpe med viden. Ligeledes er der lige udkommet en ny udgave af den europæiske standard for beskyttelse af træer under byggeri, der samler europæisk best practice. 

FORSLAG TIL VÆRDIBEREGNING AF TRÆER

I lokalplanen bør det fremgå, at fældning forbydes, og at lokalplanen påbyder bevaring.  På den måde er der ikke tvivl. 

Værdiberegning af træer skal indskrives i lokalplanen hvis træerne skal bevares. 

Fældning af bevaringsværdige træer bør straffes efter planloven, og der skal foretages en værdiberegning af bevaringsværdige træer, som indbefatter biodiversitetstab, kvalitetstab for byrummet, historisk værdi, varmeø-effekt og i den årrække, hvor byrummet fremadrettet vil lide under, at de store træer er væk. 

Hvis vi indskriver, ikke bøder, men en værdisættelse af træer, hvor man indtænker økosystemtjenester, turisme og betalingsvillighed (altså hvilken værdi giver træerne til områdets aktører som Tivoli, Cirkusbygningen og beboerne i området) så vil det stå klart for alle der skal løfte et byggeri, at her er træerne vigtige på samme vis som højspændingsledninger, fjernvarme og gasledninger. 

Det bør fremgå, at der vil blive udregnet en værdi af en uvildig investorgruppe (her vil bøder på 80–300.000 kr. pr. træ, der fældes, alt efter størrelsen på træerne, kunne udregnes og senere fremsendes som bilag inden byggeriets opstart). 

Dertil skal så lægges de omkostninger det kræver at plante nye træer, der har en reel chance for at blive store. Hvert nyplantet træ har brug for et plantehul med en rodvolumen på over 30 m3. Hvis man derimod sætter flere træer sammen i samme plantehul, kan man gå helt ned til 20 m3 til hvert træ. Dette er helt almindelig praksis hos vores naboer i Sverige. 

Alle bevaringsværdige træer skal markeres tydeligt med skilte (og måske deres værdi) og skal indhegnes uden adgang til placering af materiel. Denne metode er meget brugt i vores nabolande og er ligeledes en del af den europæiske standard. 

Kig til ”Nye nøgletal på natur- og miljøområdet – et litteraturstudie over muligheder og begrænsninger” Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi 2018: 

VÆKSTBETINGELSER FOR TRÆER

§ 7. Ubebyggede arealer, stk. 8:  Vækstlagene ligner en tekst fra dengang, der var planlagt kælder under Axeltorv i et tidligere forslag fra Nordisk Film.

Vækstlag med pimpsten og lava importeres langvejs fra, er ikke bæredygtige og bør ikke være nødvendige – andet end på tagdæk. 

For at nyplantede træer kan leve mere end 15–20 år, skal de have mere end et lille vækstlag i overfladen. Træerne har ca. 1 års levetid pr. kubikmeter, de plantes i. 

Hvis der sikres grupperinger af træer med vækstmedier på samlet fx 100 m³, kan københavnerne få træer, der ikke konstant skal udskiftes, fordi de bliver syge efter få år. 

Der er ikke nævnt noget om kælder i lokalplanen. Der bør stå direkte i lokalplanen, at en kælder under ingen omstændigheder accepteres under Axeltorv. 

SKYGGESTUDIER

Tegn træerne ind i lokalplanens skyggestudier og supplér med skyggestudier, der viser alle de dejlige eftermiddagstimer med sol til både træer og mennesker, som fremadrettet vil forsvinde fra byens liv med det store byggeri. Det bør fremgå præcist hvornår de ekstra 5 etager tager solen fra Axeltorv. Træerne får i dag eftermiddagssol. Noget der ikke vil være træerne forundt, hvis lokalplanen vedtages, og der bygges 5 etager oven på den nuværende bygning. 

BRANDREDNING

Hvis der bygges 5 etager mere, som tilladt i lokalplanen, vil det udløse krav til redning med lift (modsat i dag, hvor det kan klares fra håndstiger). 

Medmindre der stilles krav om, at redning foregår fra den modsatte side, kan det ikke undgås, at det vil koste bevaringsværdige træer livet. 

Lokalplanen åbner op for nem fældning af bevaringsværdige træer i § 7 Ubebyggede arealer,
stk. 9. Dispensation. 

Her bør lokalplanen vende kravet om og skrive, at det nye byggeri skal udformes, så der kan brandredes uden fældning af træer. 

Det kan sagtens lade sig gøre. Det er et spørgsmål om, at lokalplanen stiller kravet. Bygningen ser så nok lidt anderledes ud, når træerne er indtænkt. Det gør ikke noget. 

FORBEDRING AF FORHOLDENE TIL BAVARINGSVÆRDIGE TRÆER

Vi vil ikke gøre os til dommer over arkitekturen, da det blot vil blive smagsdommeri, som kan anfægtes. Men København får brug for de bevaringsværdige træer på Axeltorv, hvis der lægges 5 etager oven på den nuværende PALADS-bygning. 

Ikke fordi den er grim, men fordi skalaen i rummet har brug for et mellemlag til at gøre byrummet menneskeligt og behageligt at være i. Allerede i dag virker dette byrum ikke indbydende eller imødekommende. Med større bygninger og ingen træer, ja så har det helt mistet sin værdi.  

Der er lavet mange studier af, hvornår skalaen bliver ubehagelig og upersonlig – og det rammer man netop her i det nye lokalplansforslag. 

Indskriv i lokalplanen at noget af belægningen omkring træerne skal fjernes, og skab sammenhængende områder til træerne med beplantning under. Træer trives, som (de fleste) andre levende væsner, bedst i fællesskaber – og så har vi også træerne i mange år frem. 

På vegne af Danske Landskabsarkitekter  

Martin Hedevang Andersen, forperson, Mette Bruun Yde, landskabsarkitekt MDL, Fanny Møller, landskabsarkitekt MDL, aborist