Et projekt uden for lærebogen

AKTUELT / 04.12.19

Foto: HVAD VED JEG om Amager Bakke. Fotograf: Nina Trock-Jansen.

HVAD VED JEG er en række faglige torsdagsarrangementer eksklusivt for medlemmer af Danske Landskabsarkitekter. Senest inviterede Per Malmos en tur på Amager Bakke, for at vise det specielle projekt frem

Af Nina Trock-Jansen, Studentermedhjælper hos Danske Landskabsarkitekter.

Mange trodsede vind og vejr og mødte op da landskabsarkitekt mdl Per Malmos fra Malmos A/S gav os en spændende rundvisning på Amager Bakke til det seneste ’HVAD VED JEG’ arrangement.

Lad os starte på taget” meldte Per, da han samlede flokken på toppen af Copenhill Cafe, for foden af Københavns nye bjerg. Her kunne vi anskue facaden af forbrændingsanlægget, mens Per delte historier om anlæggets facade, kraner i blæsevejr ved 85 meters højde, og hvordan man får fuldvoksne træer ind i en elevator. Amager Bakke blev anlagt af BIG – Bjarke Ingels Group som arkitekt og SLA som landskabsarkitekt, hvor Malmos A/S stod for at etablere parkmiljøet. Alt sammen som i dag er Københavns nye udsigtspost, forbrændingsanlæg og verdens største kunstige skibakke og klatrevæg. En opgave der i etableringsprocessen havde budt på mange kreative løsninger, for ”Projektet er ikke ligefrem er noget man kan slå op i en lærebog” som Per udtrykte det.

Foto: Per Malmos delte ud af sin erfaring med Amager Bakke. Fotograf: Nina Trock-Jansen.

Foto: HVAD VED JEG om Amager Bakke. Fotograf: Nina Trock-Jansen.

Historierne forsatte op gennem elevatoren, hvor vi på toppen blev mødt af bjergnatur og industri. Trods mørket var der smuk udsyn over København på den ene side og Øresund på den anden. Ved turen ned ad bakken forsatte Pers fortællinger om de snørklede stisystemer og kuperet klippeterrænet, mens vi blev overhalet af den ene ivrige skiløber efter den anden. Dagen sluttede af med en kop kaffe hos Cafe Copenhill, hvor vi kunne stille spørgsmål til Per, og se eksempler på materialer der var brugt ved etableringen.

Vi takker Per og alle der mødte op for en interessant og vindblæst udflugt til Amager Bakke.

Foto: HVAD VED JEG om Amager Bakke. Fotograf: Nina Trock-Jansen.

Foto: HVAD VED JEG om Amager Bakke. Fotograf: Nina Trock-Jansen.

HVAD VED JEG er en række faglige torsdagsarrangementer eksklusivt for medlemmer af Danske Landskabsarkitekter med et til tider nørdet fokus, der vil fokusere på specialviden inden for et afgrænset emne eller et højaktuelt tema. Det kan være emner bredt indenfor landskabsarkitektur og natur.

Hvad, hvornår og hvem? Det er jer medlemmer der byder ind, med lige det der netop nu optager jer. Skriv til DLs sekretariat hvis I har noget, som I gerne vil vise frem til jeres fagkollegaer.

Læs også om tidligere HVAD VED JEG arrangementer: G.N. Brandt Have og Pandaanlægget

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >