Faa Mennesker synes at kende deres Begrænsning, naar det gælder Fremstilling af Haver

AKTUELT / 29.01.20

Arkivfoto: En villahave nær Stokholm af Ester Claesson. Havekunst 1 - 1920.

Tidsskriftet Landskab fylder 100 år. Vi tæller ned til jubilæet med et kig i arkiverne, og så har vi spurgt mdl Katrina Wiberg hvad Landskab betyder for hende i dag

Af Mette Juhl Jessen, studentermedhjælp Danske Landskabsarkitekter

I 1920 udkom Havekunst for første gang. I. P. Andersen var redaktør, og efter at Norden længe have haltet efter de store ”Kulturstater i Vesten og Syden” kunne redaktøren i sin indledning glæde sig over at interessen for Havekunsten var stigende. Havelitteratur og billedmateriale strømmede til de nordiske lande, men ak, den store interesse have også en alvorlig slagside:

”Interessen for Havekunst synes i Øjeblikket at være stor – desværre langt langt større, end Forstaaelsen af denne skønne Kunstarts indre Liv og Væsen. Dette er jo ikke noget ukendt Fænomen indenfor andre Kunstarter, men hvad der syndes i vore Haver, paa Grund af for stor Interesse og for lidt Forstaaelse, er nu alligevel uhørt; thi at anlægge Haver, er nu en Leg alle vil være med i og faa Mennesker synes at kende deres Begrænsning, naar det gælder Fremstilling af Haver.”

Tidsskriftet Havekunst kom sidenhen til at hedde Landskab. Den 20. februar 2020 fejrer vi 100året for vores fælles tidsskrift. I den anledning har vi bladret i arkiverne og fundet frem til citater fra en svunden tid. Samtidig har vi spurgt en række medlemmer hvad Landskab betyder for dem i dag.

Arkivfoto: En Omlægning af en ældre dansk Strandvejshave. Havekunst 1 - 1920.

I den allerførste udgave af tidsskriftet, lagde redaktør I. P. Andersen, ikke skjul på sit forbehold overfor lægmands ukvalificerede forsøg på havekunst inspireret af udenlandsk litteratur:

”Det er navnlig den engelske Havelitteratur, der er gaaet ubefæstede Sjæle til Hovedet og det ser undertiden ud, som om Sagen helt skulde drukne i Amatørmæssighed og anden Halvhed, thi dette breder sig paa Omraadet, som Ukrudt i en Sædemark.”

Men netop her, var tanken at det nye tidsskrift skulle spille en afgørende rolle:

”Under disse Forhold er det, vi haaber at vort lille Tidsskrift, som hermed for første Gang fremtræder for Offentligheden, maa blive et virksomt Led i Kampen mod Ukrudtets alt for frodige Vækst og efterhaanden være med til, at bringe lidt renere Linier i Sagen.”

– ønskede I. P. Andersen i den allerførste udgivelse.

Du kan finde alle tidsskrifterne fra 1920-2006 lige her, og selv bladre igennem de historiske citater.

Forholdet til ukrudt, på mere eller mindre abstrakte planer, har givet vis ændret sig siden 1920, men tidskrifte udkommer fortsat. Landskab fylder 100 år, og vi glæder og til at fejre det med dig!

I anledning af jubilæet, har vi stillet en række medlemmer spørgsmålet

Hvad betyder Landskab for dig i dag?

Første svar i rækken kommer fra Katrina Wiberg, Adjunkt ved Arkitektskolen Aarhus, Cand.arch. mdl, ph.d:

“Alene titlen – eller begrebet – Landskab ser jeg som et forum for at vende tematikker fra den store skala til den helt lille, et sted hvor der kan kastes lys på tilgange til at forstå og respondere på samfundsproblematikker som f.eks. klimaændringer og samtidig inkludere det praktiske, det æstetiske og sanselige igennem eksemplet.” 

– Katrina Wiberg

Solrødgård Klima- og Miljøpark, Hillerød / GottliebPaludan Architects

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >