Formandens klumme - Ydelsesbeskrivelse

Af Susanne Renée Grunkin, formand Danske Landskabsarkitekter, i samarbejde med Kim Ørnstrup Rasmussen, Chefjurist, advokat (L), ARKITEMA.

Ydelsesbeskrivelse for byggeri og landskab 2018 er sammen med ABR18 vores fremtidige grundlag for aftaler om rådgivning. Den omfatter de ydelser inden for rådgiverens ansvarsområder, der er indeholdt i rådgiveraftalen.

Tydeligere roller og ydelser

De nye ydelsesbeskrivelser fra 2018 er den hidtil mest gennemgribende revision – et digert værk på hele 82 sider mod tidligere 36 sider. Det er fordi den nu i langt højere grad definerer roller og ydelsernes fordeling mellem rådgivere, bygherre og mellem de enkelte rådgivere.

Ansvar og ydelser for projekteringslederen har fået mere vægt. Her kunne man ønske sig, at der fandtes et tilbud om opkvalificering. For rollen er styrket og kompleksisteten er stigende, og netop overblikket her er afgørende for de større byggeprocesser.

Faserne anderledes

Faserne er lidt anderledes opbygget og vi skal vænne os til flere faser:

• ’Forprojekt’ er ændret til ’Myndighedsprojekt’
• det tidligere ’Hovedprojekt’ består nu af to faser, nemlig ’Udbudsprojekt’ og ’Udførelsesprojekt’
• det tidligere ’Udførelse’ består nu af to faser, nemlig ’Udførelse’ og ’Aflevering’.

Den nye titel ”Byggeri og Landskab” er valgt for at tydeliggøre, at projektet naturligt indeholder de landskabsarbejder, der knytter sig til byggeriet. Det har den fordel, set fra vores perspektiv, at vores landskabsarkitektydelse i mindre grad er hemmelig viden og selvfølgeligheder. Her er kapitel 9 ’Andre ydelser’ interessant:

I afsnittet ’9.6 Mængdefortegnelser’ står der, at tilbudslister er en ydelse, rådgiveren kan præstere efter forudgående aftale med bygherre og i afsnit ’9.16 Registrering af eksisterende forhold’ står der, at det samme i virkeligheden også gælder for fotoregistrering og inventarregistrering.

Gode råd

Bemærk også, at vi som rådgivere skal kunne bevise, når der er tale om projektændringer. Vi kan forberede os ved at have et klart og afgrænset aftalegrundlag ift. de indeholdte ydelser. Hvor mange møder vi forpligter os til, er altid en svær størrelse – særligt i offentlige udbud. Her kan man let tabe ressourcer i en proces. Det kan derfor hjælpe at tydeliggøre antal møder i tidsplanen.

Tilsynets omfang skal aftales i rådgiveraftalen. Her må vi læne os op ad, at entreprenøren jo også selv har ansvar overfor egenkontrol. Hvis entreprenøren har begået en fejl, betyder det ikke, at vi overtager ansvaret for fejlen, fordi vi udfører tilsynet. Andre gode råd er:

• Den, der har skrevet en uklar afvigelse, skal hæfte for den.
• Det tilføjede har ret over det trykte.
• Det specifikke gælder forud for det generelle.
• Rådgivers tilbud gælder som udgangspunkt forud for udbudsmaterialet
• Ved fast honorar husk da fast ydelse, så der er klarhed over både ydelser og vilkår.

Øget klarhed i processen

Endeligt at der der særligt to tiltag, der bidrager til at øge kvalitet og klarhed i processen:

• Der er indført en obligatorisk projektgennemgang efter indgåelse af entrepriseaftale, og inden bygge- og anlægsarbejdet udføres. Formålet er, at skabe en fælles forståelse af projektet. Her har man mulighed for at være på forkant med eventuelle uhensigtsmæssigheder og man kan afdække risici.
• Hver fase skal afsluttes med granskning, opdatering af tidsplan og opdatering af budget.

De nye ydelsesbeskrivelser for byggeri og landskab 2018 er vigtige at orientere sig i, ikke mindst i forhold til honorar, for ydelserne er tydeligere, og hver af dem kan blive vurderet fra gang til gang.