Formandens klumme/ BÆREDYGTIG CYKELPARKERING DER MATCHER DGNB-KRAV

Af Susanne Renée Grunkin, Danske Landskabsarkitekters formand

Som fokus på bæredygtighed stadigt stiger, så arbejder flere og flere landskabsarkitekter med projekter, der skal DGNB-certificeres – bygning eller byområde. Det gælder om man har rollen som bygherre fx i kommuner eller som rådgiver og projekterende.

DGNB-certificeringen anvendes til at bedømme nybyggeris og byområders bæredygtighed. Den rummer et helhedsorienteret blik på bæredygtighed, hvor et projekt bliver målt på både miljø, økonomi, teknik, det sociale samt processen.

I forhold til byrum og landskab involverer DGNB også forhold omkring cykelparkering. Den ligger fint i tråd med bæredygtige transportformer og at flere og flere i byerne vælger at tage cyklen.

DGNB-krav

Men i projekteringen møder man en udfordring: der bliver stillet krav I DGNB, som en del producenter ikke umiddelbart kan levere på og det indsnævrer råderummet for en god løsning. Vi har spurgt teknisk chef Thomas Fænø Mondrup fra Green Building Council om han vil uddybe kravene:

”Kravet til cykelstativer med en afstand på 60 cm mellem cyklerne i TEC3. 1 Mobilitetsinfrastruktur kommer fra anbefalingerne i Cykelparkeringshåndbogen. Her er det vist, at ved en afstand på 50 cm vil kun hvert andet stativ ofte benyttes, mens at der ved en afstand på 70 cm placeres ekstra cykler mellem holderne. Derfor anbefales de 60 cm. Ved nem og sikker parkering af cykler vil flere personer vælge at tage cyklen frem for f.eks. bilen, hvilket bidrager til en mere bæredygtig transport.”

Producenternes input

Vi har dernæst spurgt de af vores sponsorer, som leverer cykelstativer, om de kan give gode tips og råd både, hvad angår cykelparkering i terræn men også cykelparkering i to lag, hvilket ind imellem også er nødvendigt i den tætte by.

VESTRE, som er en norsk producent, oplever at cykelkulturen i Danmark er lidt anderledes end i Norge. Markedssjef, Commercial Director Nordic, Thomas Sund fortæller:

”Man ser ingen offentlige sykkelstativ i Norge hvor man kun kan kjøre inn forhjulet og låser bakhjulet slik som dere gjør. De siste årene har vi gått fra enkle pullerter med plass for en sykkel på hver side til større og mer plasskrevende lenestativ og bøyler som sikrer ryddig sykkelparkering og at man også får låst større elektriske sykler og laste/transportsykler med 2 låser. Dette følger trenden med flere som sykler hele året med større og mer kostbare sykler. Vi er fremdeles svært langt unna deres andel syklende, men det blir heldigvis også stadig flere som sykler her. På noen kollektivstasjoner og i forbindelse med boliger og steder med mange sykler ser vi sykkelstativ i 2 etasjer, men det har ikke vi i sortimentet”.

”I Vestre arbeider vi svært målrettet med kvalitet bærekraft og flere av våre sykkelstativ og over 200 av våre produkter er Svanemerket. Stativene vi lager av aluminium består av minimum 75 % gjenbruksaluminium. Nytt for i år er at vi også har EPD* tall som dokumenterer både antall kilo CO2 og energiforbruket produksjonen av produktet har medført. Da har man helt objektive og sammenlignbare tall som kan benyttes i prosjektenes klimaregnskap og dokumentasjon på våre produkters klimapåvirkning i forhold til andre. Når EPD tall blir mer utbredt og forhåpentligvis en bransjestandard, er det veldig lett å se forskjell på miljøpåvirkningen på et produkt som er basert på svensk stål som forurener 30 % mindre enn verdensgjennomsnittet i forhold til annet stål”.  

Fra Urban Elements har vi fået følgende input til bæredygtig cykelparkering af ansvarlig for Møbler & Belysning Christian Ligaard:

”Selvfølgelig er det vigtigt at afstanden mellem cykelpladserne er DGNB godkendte, og alle Urban Elements cykelparkeringer, i såvel en som to etagers med gasfjeder samt overdækninger, kan da også alle sammen leveres i henhold til DGNB. 

Derudover synes vi, at det er vigtigt at rådgivere anbefaler produkter, der er europæisk fremstillet, så ordnede arbejdsforhold og korte transporter tilvælges. Produkterne er varmgalvaniserede – fordi andet IKKE holder i længden på kontaktmøbler. Vælg så kraftigt materiale som muligt – fordi dette både styrker stabiliteten og øger livslængden. Vælg gerne overdækninger med svanemærkede materialer.

Sidst men ikke mindst, så vælg gerne overdækninger som vægtmæssigt klarer grønne tage, både ud fra et ønske om opsamling af regnvand men også fordi cykelparkeringer i byen bare ser bedre ud fra de omkring liggende bygninger, hvis der er grønt tag”.

Direktør for CADO, Carsten Jørgensen har ligeledes bidraget med input og afslutter med et spørgsmål, der vækker til eftertanke:

”Der findes noget nær utallige cykelparkeringsløsninger. I Danmark har vi i mange år mest anvendt større faste konstruktioner med lange rækker cykelbøjler. Det kan være løsningen ved større anlæg, der med fordel endda kan være med flere etager.

Andre steder går tendenserne langt mere i retning af fritstående cykelpullerter, der lettere kan placeres frit i fin relation til alle andre elementer i vore by- og uderum, og som skaber mulighed for et smukkere miljø. Det bliver ikke så rodet og dominerende. 

Det er også muligt at fremstille cykelpullerter i certificeret Svanemærket stål. Et interessant spørgsmål er, om en større del af markedet er villig til at betale for bedre løsninger eller om cykelparkering blot skal være så billigt som muligt?”

Direktør for KantDesign, Kim C. Pedersen fortæller, hvordan de arbejder med en kompensationsmodel:

”I forhold til cykelstativer i byrummet er KantDesigns fordel, at design og udformning stort set er ubegrænset, fordi vi støber stativerne på stedet – vi kan tilpasse vore cykelstativer til området og ikke omvendt.

Det er svært at være bæredygtig, når ens produkt er fremstillet af beton, eftersom produktion af cement kræver meget energi. Derfor har KantDesign valgt at kompensere for den dobbelt mængde CO2 i forhold til mængden af CO2, der udledes ved cementproduktion. Det sker gennem træplantningsprojekter i samarbejde med små bønder i Uganda, hvor man også hjælper socialt ved bl.a. bygning af skoler”. 

Konklusion

Et tværperspektiv på producenternes input til bæredygtig cykelparkering giver et godt billede af den opmærksomhed, der er kommet på bæredygtig cykelparkering. Eksempelvis vinder Svanemærket anerkendelse og LPD*-tal hjælper til at dokumentere livscyklusanalyser i projekter. Der er også fleksibilitet i forhold til at levere tilpassede afstande for cyklerne, så projekterne kan møde DGNB-kravene.

Som Thomas Fænø Mondrup fra Green Building Council også nævner, er det ikke alene materialer, der gør cykelparkering bæredygtig. Det handler også om, hvor nemt og bekvemt det er, at anvende dem og her ligger ansvaret hos landskabsarkitekten, som skal planlægge med helhed og sammenhæng og med god komfort omkring cykelparkeringen for øje.

Der er således flere perspektiver i forhold til, hvad bæredygtig cykelparkering er: materialer, levetid, miljøpåvirkning fra produktionen, transport af produkterne, gode forhold omkring selve parkeringen og dertil også selve cykelkulturen i samfundet, altså hvor almindeligt det er at tage cyklen, som et sundere og miljømæssigt bedre valg, end fx bilen.

Det kan lede mod et svar på direktør for CADO, Carsten Jørgensens spørgsmål om, hvorvidt bygherre er villig til at betale lidt mere for bedre løsninger. Mon ikke vi, med mere opmærksomhed også på bæredygtig cykelparkering, kan få flere til at forstå hvilken forskel det gør? Det vil måske medføre, at flere bygherrer vil investere lidt mere for at bidrage til, at vi får bæredygtig cykelparkering i byerne.

*)

En EPD (Environmental Product Declaration), eller miljøvaredeklaration som den kaldes på dansk, dokumenterer en byggevares miljømæssige egenskaber og udvikles iht. anerkendte europæiske og internationale standarder. Det er altså en standardiseret metode til at levere informationer om energi og ressourceforbruget, affaldsgenerering samt miljøpåvirkningerne fra produktionen, anvendelsen og bortskaffelsen af en byggevare. Grundlaget for en EPD er en såkaldt LCA (Life Cycle Assessment, livscyklusvurdering), hvor byggevarens miljøegenskaber kortlægges i hele dens livsforløb, det vil i princippet sige fra vugge til grav.

https://www.epddanmark.dk/media/1013/epd_eksempelsamling_online.pdf