Formandens klumme / Et Internationalt Fællesskab for Landskabsarkitekter

Af Susanne Renée Grunkin, formand for Danske Landskabsarkitekter i samarbejde med Elzélina van Melle, DL’s internationale delegat i IFLA.

Faglig anerkendelse er ikke en selvfølge

Vi opfatter vores status af landskabsarkitekt som en selvfølge. Bevares, flere af os kæmper i vores professionelle arbejdsliv med at opnå den rettidige inddragelse, indflydelse og lydhørhed vi mener, der er skal til for at opgaverne bliver løst korrekt. Her er ofte mange parter i et samarbejde og andre faggrupper, der er lead på opgaverne.

Men de udfordringer er begrænset set i forhold til, hvad landskabsarkitekter i mange andre lande oplever. Det ved vi, fordi vi taler sammen med dem, og fordi vi siden 1948 hvor IFLA blev dannet – med landskabsarkitekt Sven Hansen som medstifter – har opbygget et fællesskab på tværs af landene, hvor vi arbejder sammen om at udbrede kendskabet til faget Landskabsarkitektur, og hvor vi arbejder på at få omverdenen til at anerkende ALLE uddannede landskabsarkitekter. Måske får vi også selv brug for den brede anerkendelse, hvis vi en dag står med drømmejobbet i hånden, som betyder at vi skal rejse udenlands. Det vil da også være sandsynligt, at din titel som mdl, vil være efterspurgt af din kommende udenlandske arbejdsgiver, som et kvalitetsstempel.

I Danmark møder vi anerkendelse af vores faglighed hos både bygherrer, kommuner, stat og ministerier. Vores demokrati og det forholdsvis flade hierarki, vi i Norden er kendetegnet ved, er kendt som nogle af forklaringerne. I Norden bliver landskabsarkitektforeninger eksempelvis naturligt inddraget i høringer. Og klimaforandringerne retter opmærksomheden på vores faglighed, fordi vores fag spiller en vigtig rolle i forhold til at afhjælpe problemerne.

Fagligt fællesskab på tværs af landgrænser

Som en del af medlemskabet i DL er vi også medlem af IFLA. I år er det 56. gang at nationale delegater sammen med formænd og præsidenter mødes til IFLA World Council. Det sker i Oslo i Norge i sammenhæng med Verdenskongressen ‘Common Ground’ 18-20 september. Her deltager også DL’s nye delegat Elzélina van Melle.

På World Council vil man igen i år kunne opleve, at vi landskabsarkitekter rundt om i verden har et fællesskab. Vi kan finde inspiration hos hinanden til at løse aktuelle udfordringer og til i det hele taget at videreudvikle landskabsarkitekturen. Vi kan også ruste hinanden til at holdningsbearbejde beslutningstagere i EU som for eksempel i udarbejdelsen af The Urban Agenda for EU der adresserer bæredygtig byudvikling i EU i forbindelse med Europa kommissionsarbejde om Byernes fremtid– The futures of Cities  (besøg den online platform eller download rapporten). Dette innovative initiativ har skabt styring på flere niveauer og omdannet det til handling. Det har gjort det muligt for byer, medlemsstater, Europa-Kommissionen og andre vigtige interessenter at mødes for i fællesskab tage fat på presserende byforhold og levere konkrete løsninger til gavn for EU-borgere med bedre regulering, bedre finansiering og bedre viden.

Verdenskongressen – et fagligt mødested

IFLA betyder altså: INTERNATIONAL FEDERATION OF LANDSCAPE ARCHITECTS. IFLA betyder fælles fokus på uddannelse, på udbredelse af kendskabet til faget i hele verden, på anerkendelse af fagkompetencen, fokus på at inspirere hinanden og det betyder, at vi er sammen om at holdningsbearbejde beslutningstagere både i EU og de øvrige medlemslande.

Når IFLA arrangerer verdenskongresser, så får vi et fagligt mødested, hvor vi alle samtidig har mulighed for at bakke op om det internationale fællesskab. Her kan vi finde sammen om aktuelle temaer. På Verdenskongressens officielle hjemmeside slår de netop tonen an: “På IFLA Verdenskongres 2019 vil vi se nærmere på bærekraftige bytransformasjoner, grønn mobilitet, sunne og vakre byer og medvirkning.” 

På glædeligt gensyn 18-20 september i Oslo!