Formandens klumme/ INKLUDERENDE OG TILGÆNGELIGE, GRØNNE BYRUM

AKTUELT / 17.11.20

Foto: Nyt Hellested i Bolbro. Fotograf: Odense Kommune

– gælder også for ’borgere på bænken’ for ingen må lades i stikken

Af Susanne Renée Grunkin, landskabsarkitekt MDL, formand Danske Landskabsarkitekter i samarbejde med Kathrine Elnegaard, studerende på BA Designkultur på Syddansk Universitet Kolding

Det er i delmål 11 i de 17 Verdensmål, hvor vi med de bæredygtige byer og lokalsamfund, skal arbejde med inklusion og sikre byer for alle befolkningsgrupper. Det skal vi ikke ignorere, men adressere i udviklingen af eksisterende områder samt i nybyggeri. Hvordan kan vi sørge for, at der også er plads til de udsatte borgere.

Byrum i menneskelig skala

Helhedsindtryk såvel som løsninger af delområder og valg af byrumsinventar påvirker beboere, brugere og besøgendes færden og handlinger i byens rum. Både den store og lille skala har bevidst eller ubevidst betydning for måden, hvorpå vi interagerer med andre mennesker på samt måden, hvorpå vi agerer i byrummene.

Vi kan risikere at skabe rammer for dårlig adfærd, hvis vi ikke har et tværfagligt perspektiv eller hvis vi ikke tænker menneskerne ind i processen. I mange byrum er der desværre ikke taget udgangspunkt i den menneskelige skala i tilstrækkelig grad. Man bør i højere grad indtænke stedets ånd i planlægningen i tæt sammenhæng med inddragelse af brugergruppen.

Det tværfaglige perspektiv kan komme i spil, når kommuner trækker på interessenter og udvider brugen af fagfolks ekspertise. Dialogen mellem kommune og beboere er desuden vigtig – både for at forstå stedets atmosfære og for at få den viden frem, som ligger i beboernes daglige omgang og erfaring med alle de små ting, som ikke umiddelbart kan ses udefra. Denne viden er unik og værdifuld for beslutningsfasen – og peger tilbage på (videre)udviklingen af stedets ånd. Det er ofte ting, som ikke står klart frem eller er tydelig for andre end dem som bruger stedet til dagligt, der kan gøre en forskel.

Inklusionsprojektet ‘Dit Bolbro’

Et eksempel på målrettet arbejde med inklusion er Dit Bolbro – områdefornyelse i Odense. Her tager projektet især denne del alvorligt i borgerdialogen. Odense Kommune har afholdt borgerinddragelsesmøder og dertil taget uformelle snakke med de socialt udsatte ved at møde dem, der hvor de er. Det har undervejs skabt en mere nuanceret og bedre forståelse for lokalkulturen. Derved er alle samfundsgrupper tilgodeset, og alle har fået noget at sige.

Det har gjort kommunen i stand til at skabe ny og forbedret plads til de udsatte borgere i byrummene, således at deres vilkår, og beskedne behov for ophold tilbagetrukket fra det øvrige byliv, også bliver mødt.

Et eksempel er, at udsatte borgere havde fundet ophold på bænke ude midt på et lille, åbent grønt byrum kaldet Fortællepladsen i Bolbro. Her sad de eksponeret, tæt på byens flow og trafikstøj og uden afskærmning fra sol og vind. Men det var nu en gang der, hvor bænken stod, som de kunne sidde på. Her sad de så til skue for alle, der gik forbi. Pladsens åbenhed var både til gene for dem og andre. De havde et beskedent ønske om at være en smule mere afskærmet, så de uden at genere nogen kunne drikke deres øl og have plads til hundene.

Det lille grønne område er på vej til en fornyelse og i det nye projekt bliver der arbejdet på at disponere det nye grønne byrum, så både unge, ældre, de forbipasserende og dem på bænken har bedre plads til at trives i samme rum. Bænkemiljøet bliver i det nye projekt rykket fra midten og ud til kanten af byrummet, og der etableres en let overdækning og læ. Ny beplantning vil skabe transparente overgange og inddelinger således, at der bliver skabt rum i rum og flere varierede zoner, med mere trafik, så andre også føler sig trygge ved at bruge pladsen.

“Inklusion går begge veje”

Det handler om at tænke i inklusion og sameksistens, hvor der er plads til alle befolkningsgrupper. Det handler også om at tænke social bæredygtighed ind i byen, som sætter rammerne for vores omgangsform i det offentlige rum. Den holistiske tankegang er central for sociale strukturer og adfærd.

Men det er ikke uden udfordringer at inkludere alle i et fællesskab i byen med plads til diversitet og tryghed, ej heller at skabe rum for alle, men også med mulighed for at dele sig op, så alle bliver tilgodeset.

For nogens tryghed gør andre utrygge, og hvordan takler man så det? Det kan man eksempelvis gøre ved at tænke multifunktionelt og rekreativt, så pladser og steder ikke er forbeholdt enkelte befolkningsgrupper, men i stedet byder op til socialt samvær, hvor alle føler sig velkommen og accepteret. Jo mere vi byder op til sameksistens og inklusion, jo mere bliver vi bevidste om hinanden som en bred gruppe af samfundsborgere og ”inklusion går begge veje”, som en borger skarpt pointerede på et møde i arbejdsgruppen.

Der skal dog stadig være skabt pladser og rum, som gør det muligt at trække sig tilbage, men i rum som er overskuelige og transparente. Det hjælper ikke at indhegne eller gemme de socialt udsatte væk som noget uønsket. I stedet kan man søge at inddrage dem ved at gøre dem medansvarlige for byens rum. Det er der eksempler på i København.

Projektleder Iben Nova Rask i Mændenes Hjem fortæller om, hvordan man her er lykkes med at lave aftaler med stofbrugene i lokalområdet. Mod et lille vederlag hjælper de til med at samle kanyleaffald op og holde rent på gader og stræder på Vesterbro.  På den måde får de medansvar og stærkere tilhørsforhold. Dette styrker deres bevidsthed om andre og dermed også deres egen adfærd omkring andre brugere af byrummet. Gensidig respektfuld adfærd og dialog har vist sig at kunne lykkes.

Rikke Falgreen Mortensen, Projektleder for Dit Bolbro – områdefornyelse, har årelang erfaring med inklusionsarbejde gennem områdefornyelse. Hun er ofte stødt på konfliktfyldte oplevelser og frustrationer hos borgere, der oplever andre borgere med en adfærd, der skaber utryghed. Hun anerkender problemstillingen og fortæller at: ”… der er ikke en snorlige vej til inklusion og succesfuld mangfoldighed, men den direkte og personlige kontakt er en forudsætning for at skabe tillid og dermed få adgang til borgernes bevæggrunde, behov og ønsker. Tilliden er også afgørende for at kunne formidle det faglige grundlag bagen forbedret disponering af byrummene ift. tryghed mm… men tilliden forpligter og det kan være nødvendigt med tværfaglig involvering fx socialfaglige indsatser …Der ligger altså  en væsentlig opgave i at få alle borgergrupper til at anerkende grundpræmissen, at der skal være plads til alle” .

Konkret design skaber socialt samvær

På baggrund af research og inspiration fra udvalgte cases, bl.a. fra ”byen som dagligstue” fra Socialministeriet, er der undersøgt, hvilke behov de udsatte har, samt hvordan de bruger det offentlige rum. Der skal etableres rum og zoner, hvor de udsatte føler sig velkommen og tilpasse. Det handler om at lave humane afgrænsninger og zoner, som den fysiske designplanlægning kan arbejde med. Det er nemlig gennem konkrete designløsninger af byrum, at vi kan ændre habitus og sætte rammerne for demokratisk samvær.

Det skal være muligt at til- og fravælge mulighed for socialt samvær. Der skal også, som i ovenstående eksempel arbejdes med rumlig transparens og overgange, eksempelvis i beplantningen, så grænser og opdelinger bliver mere subtile og humane i deres udtryk. Beplantning er også velegnet til både at vække positiv opmærksomhed, synlighed, overskuelighed og dermed også tryghed for alle parter.

Da FN i 2015 vedtog de 17 Verdensmål afgav de samtidig et løfte om at ingen må lades i stikken. Det løfte kommer til udtryk i princippet ”leave no one behind”, der gælder på tværs af alle 17 Verdensmål og 169 delmål. Det betyder ganske enkelt, at ingen må opgives i arbejdet for at skabe værdige liv for alle. Også det er er konkret opgave i byudviklingen.

Christiansborg Områdesikring, København / GHB Landskabsarkitektur

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >