Formandens klumme / Vejlandskvarteret

AKTUELT / 25.06.19

Foto: Lærkesletten. Fotograf: Susanne Grunkin.

Skal vi til at vænne os til affredninger? spørger Susanne Grunkin som reaktion på forløbet omkring det kommende "Vejlandskvarteret". Hun maner til varsomhed og omtanke på Christiansborg

Af Susanne Renée Grunkin, formand for Danske Landskabsarkitekter.

Byudvikling på et netop affredet område

Landskabsarkitekter udtrykker bekymring for affredningerne, der netop er sket i København. Affredningerne har åbnet muligheden for at bebygge tre naturområder i København. Ved DL’s generalforsamling 29. marts 2019 blev emnet drøftet.

I LANDSKAB nr. 4, der netop er udkommet, har Danske Landskabsarkitekter et indlæg om invitationen til By & Havns foreningsmøde. Vi deltog sammen med de foreninger, der har interesse i at undersøge, hvordan man kan afbøde indgrebene i dette naturområde mest muligt. Det er en byudvikling med svære forudsætninger. Og alvoren var tydelig hos alle parter omkring bordet – også hos værterne.

Det 18,1 ha store område på Amager kaldet Lærkesletten, og hvor der lige nu befinder sig 27 lærkereder, vil om nogle år blive kaldt Vejlandskvarteret fordi rederne er byttet ud med 119.000 kvadratmeter bebyggelse med omkring 2000 boliger.

Hvor affredninger af bygninger ofte har årsag i mangel på vedligehold eller at vi ikke har passet godt nok på bygningerne, så gælder oftest det modsatte med naturområder – naturværdien stiger år for år, når vi lykkes med at lade det være i fred. I hvert fald vokser træerne sig større, plante- og dyrearter kommer til og biotoper opstår.

Hvorfor fredning

Fredning har hidtil sikret kulturmiljøer og landskaber, bygninger og natur, som vi har tillagt høj værdi og som vi gennem lovgivning kunne bevare, fordi vi fandt dem vigtige og umistelige. Affredning er en fatal handling. Og plante- og dyreliv er på spil.

Er ’Affredning’ blevet et begreb, vi skal til at vænne os til?

Begrebet rummer en besynderlig modsætning og affredningerne er sket umiddelbart efter, at vi fejrede 100 året for fredningsloven i Danmark.

Fredning er skridtet længere end ’bevaringsværdi’. Siden vedtagelsen i 1918 har bygningsfredningsloven reddet mange værdifulde bygninger fra nedrivning, og på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside står der at:

”Fredning er det ældste og mest vidtgående instrument til beskyttelse af natur og landskaber. I dag er cirka fem procent af landets areal fredet. 

Før i tiden var fredning af et naturområde den vigtigste – og næsten den eneste – måde hvorved man kunne bevare naturværdierne for eftertiden. I dag bliver naturen også beskyttet af mange andre regler og love, men der er stadig behov for at frede naturområder.”

Landskaber forfalder ikke men udvikler naturværdier

I dag bliver bygninger affredet med begrundelse om, at de indvendigt har undergået for store forandringer, så værdien og originaliteten er reduceret. Det gælder for flere huse i Dragør. Det kan også være begrundelser om at vedligehold er for omkostningsfuldt. Det var et af argumenterne for affredningen af Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Natur og landskaber har det anderledes. Lader man dem være i fred, så udvikler de sig over tid og vi opnår en naturværdistigning. Affredningsbegrebet betyder for naturen, at den naturværdi, der før ikke måtte mistes, nu alligevel godt må mistes.

Den 19. marts 2019 besluttede politikerne på Christiansborg således, at affrede tre naturområder i København til fordel for byudvikling. De tre områder er nu tildelt By & Havn som kompensation for naturområdet kaldet Amager Fælled Kvarteret, der oprindeligt var afsat til byudvikling.

Når vi affreder naturværdier, som efterfølgende ikke kan genoprettes, devaluerer vi samtidig begrebet fredning. Læringen fra dette forløb må være, at affredning skaber utryghed, og troværdigheden overfor fredningslovgivningen bliver bragt i fare.

Signalflaget er rejst herfra – vi maner til varsomhed og omtanke på Christiansborg.

 

Terra Incognita, Trondheims Mindested / Marianne Levinsen og Anders Krüger

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >