Forpersonens klumme: En attraktiv fremtid kræver handling

Af Martin Hedevang Andersen, forperson i Danske Landskabsarkitekter.
Artiklen er bragt i Landskab #8/2025.

”Danmark skal have en ny national arkitekturpolitik. Denne vil skulle tage livtag med nogle af de største og mest presserende udfordringer, vores samfund står overfor: biodiversitet, klima og ulighedskrisen. Vi er derfor nødt til at have et helhedsorienteret blik på arkitekturen, der inkluderer landskabsarkitekturen.”

Sådan skrev jeg efter at have deltaget i de første interessentmøder, som blev afholdt i forbindelse med opstarten af arbejdet med en ny national arkitekturpolitik.

Nu er den endelig fremlagt, og man kan ikke tillade sig at være skuffet.

Arkitekturpolitikken bygger videre på den stærke danske tradition for funktion, æstetik og menneskelig skala – men peger samtidig frem mod en ny tid, hvor vi skal gentænke vores arkitektoniske praksis i lyset af klima-, biodiversitets- og ulighedskriserne. Her står landskabsarkitekturen centralt som et fag, der allerede arbejder med helhed, natur og samfund som sammenhængende størrelser.

En arkitektur i forandring

Arkitekturen står i dag over for en omfattende omstilling. Ressourcerne er knappe, forsyningskæderne skrøbelige, og vores natur er trængt. Derfor må vi bygge mindre, genbruge mere og tænke anderledes.

I den nye nationale arkitekturpolitik fremhæves otte dogmer for fremtidens arkitektur. Flere af dem rammer direkte ind i landskabsarkitekturens faglige felt: Vi skal skabe plads til natur i byerne. Vi skal bygge cirkulært og tænke helhedsorienteret arealplanlægning. Vi skal transformere frem for at rive ned. Og vi skal udvikle løsninger, der både respekterer stedets karakter og styrker fællesskabet omkring det.

Det er klare ambitioner – men nu består arbejdet i at holde politikkerne op på, at de faktisk bliver udmøntet i praksis. Ellers risikerer vi, at visionerne forbliver smukke ord på papir.

Landskabsarkitekturen som bindeled

Landskabsarkitekturen har en særlig styrke i denne sammenhæng. Faget bevæger sig naturligt på tværs af skalaer – fra kystlandskaber og vådområder til byrum og parker – og forbinder arkitekturens æstetik med planlægningens struktur og naturens processer.

Med den nationale arkitekturpolitik anerkendes behovet for mere natur, ikke kun i det åbne land, men også i byerne. Den slår fast, at vi skal fremme biodiversitet, grønne forbindelser og rekreative rum. Her er landskabsarkitekterne allerede i gang. Vi udvikler naturbaserede løsninger, der kan håndtere klimaforandringer, styrke biodiversiteten og skabe rammer for social sammenhængskraft.

Men der er brug for mere end enkeltstående projekter. Skal vi skabe reelle forandringer, skal naturen tænkes som en bærende struktur i planlægningen – ikke som et eftertænkt supplement.

Fra papir til praksis

Regeringens tre indsatsområder – at transformere og bygge cirkulært, skabe grønne byer og revitalisere landsbyer – viser en vilje til at tænke bredt. Men det kræver handling og forpligtelse. Det kræver, at ministerier og kommuner arbejder sammen på tværs, og at de tør tage de langsigtede valg.

Som landskabsarkitekter ved vi, at kvalitet i det byggede miljø ikke kun handler om kvadratmeter, men om de liv og økosystemer, vores projekter understøtter. Vi ved, at grønne strukturer og naturbaseret planlægning skaber værdi – både økonomisk, socialt og miljømæssigt.

Derfor skal vi insistere på, at de politiske ambitioner følges op af konkrete redskaber, ressourcer og krav i lovgivningen.

Et momentum at gribe

Den nationale arkitekturpolitik giver os et momentum. Den viser, at æstetik, bæredygtighed og samfundsansvar ikke er modsætninger, men hinandens forudsætninger.

For os som fag er det en opfordring til handling. Vi skal bruge vores stemme – og vores projekter – til at vise, hvordan landskabsarkitekturen kan være drivkraften i omstillingen til et grønnere, mere resilient og inkluderende Danmark.

Landskabsarkitekturen har altid været et fag, der ser ud over det enkelte projekt. Nu skal vi bruge den position til at forme fremtidens landskaber, hvor natur, kultur og æstetik går hånd i hånd – ikke som idealer, men som virkelighed.

En attraktiv fremtid skabes ikke på papiret – den formes i fællesskab, på jorden.