Gå-hjem-møde om PR og PQ for landskabsarkitekter

AKTUELT / 25.08.20

Under coronatiden har foredragsholderne Pawel Antoni Lange og Jennifer Dahm Petersen holdt flere walk'n’talks i Nørrebros grønne åndehul Assistens Kirkegård

Sådan får du øget synlighed og hul igennem på flere prækvalifikationer. Gå-hjem-møde om PR og PQ for landskabsarkitekter

Den 8. oktober kl. 16 – 17.30 afholder Danske Landskabsarkitekter i samarbejde med FAOD gå-hjem-møde om PR og PQ for landskabsarkitekter. I løbet af 1,5 time får du en række letanvendelige tips og tricks til, hvordan landskabsarkitekter kan øge deres synlighed og potentielt få hul igennem til flere prækvalifikationer og tilbud, ved at arbejde strategisk med kommunikation og PQ-anmodninger.

Oplægsholderne er Jennifer Dahm Petersen, partner i OP Open Platform, og Pawel Antoni Lange, kommunikationsansvarlig GRAPHISOFT Center Danmark, kommunikationsrådgiver og fast konsulent for Danske Landskabsarkitekter.

På gå-hjem-mødet bliver du blandt klogere på

  • Sammenhængen mellem forretningsstrategi, business development, PR og PQ
  • Oplagte kommunikationsmilepæle i PR-arbejdet
  • Forskellige kommunikationsplatforme
  • Globale megatrends hhv. lokale markedstendenser
  • Kommunikationsposition og Kernefortælling
  • Sproglig identitet og faglig formidling

Om oplægsholderne

Jennifer Dahm Petersen, Founding Partner OP, Arkitekt MAA

Jennifer er uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole i København i 1996 og begyndte karrieren som designarkitekt på internationale tegnestuer i Holland og herhjemme. De seneste 15 år har hun primært beskæftiget sig med formidling blandt andet som mangeårig kommunikationsansvarlig hos BIG. Jennifer driver med to mandlige partnere arkitektvirksomheden OP, som udfører egne værker indenfor arkitektur, kunst og formidling. Ved siden af sin praksis er hun fast underviser og har blandt andet udviklet kommunikationskurser til Akademisk Arkitektforening i København, ligesom hun er forfatter og medforfatter til flere artikler i blandt andet Politiken, Weekendavisen, Berlingske Tidende og fagbladet Arkitekten samt arkitekturmonografien Koppel.

Pawel Antoni Lange, Kommunikationskonsulent og Kommunikationsansvarlig Graphisoft Center Danmark

Pawel Antoni Lange er Cand.mag. i Moderne Kultur og kulturformidling fra Københavns Universitet og bachelor i erhvervsøkonomi fra Copenhagen Business School. De seneste 20 år har han arbejdet med kommunikation, formidling og undervisning primært inden for arkitektur og byggeri. I dag er Pawel kommunikationsansvarlig hos Graphisoft Center Danmark og arbejder desuden som freelance-kommunikationskonsulent. Han har tidligere været kommuni­kations­­ansvarlig hos Sangberg, JJW Arkitekter og JUUL FROST Arkitekter ― de sidste 6 år har han været fast konsulent for Danske Landskabsarkitekter.

Tid: Torsdag den 8. oktober 2020 kl. 16 – 17.30
Sted: Bemærk at arrangementet er flyttet til  Akademiker Tårnet, Lindevangs Alle 2, Frederiksberg
Pris: Medlemmer af DL og FAOD kan deltage til en medlemspris på 100 kr. Øvrige kan deltage til en pris på 200 kr.
Tilmelding: Skal ske via Billetto 

Arrangementet har begrænset deltagerantal jf. gældende regler ift. COVID-19. Det er derfor nødvendigt med tilmelding for at kunne deltage. Så husk at indløse en billet via Billetto senest d. 4. oktober.

Vi overholder alle Regeringens retningslinjer for at holde et sikkert arrangement. Hvis arrangement mod forventning skulle blive aflyst, får du naturligvis deltagerprisen refunderet – minus billetgebyret.

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >