Granit ad libitum fra morgenstunden

AKTUELT / 17.09.19

Foto: Rundvisning på Københavns Kommunes genbrugsplads for byrumsinventar. Fotograf: Mikkel Eye.

Danske Landskabsarkitekters Udvalg for Cirkulær Økonomi inviterede de morgenfriske til rundvisning på Københavns Kommunes genbrugsplads for byrumsinventar

Af  Martin Hedevang Andersen, landskabsarkitekt mdl og bestyrelsesmedlem i Danske Landskabsarkitekter. 

15 morgenfriske landskabsarkitekter var d. 27. August stået tidligt op for at deltage i en rundvisning på Københavns Kommunes genbrugsplads for byrumsinventar.

Her fremviste initiativtager Peter Voigt de mange tusinde kvadratmeter med brugte natursten, københavnerbænke, legestativer, med mere – og fortalte hvor det hele kom fra. Det var en spændende morgen med gode anekdoter og stærk kaffe.

Rundvisningen var arrangeret af Danske Landskabsarkitekters Udvalg for Cirkulær Økonomi.

Arrangementet fik denne anmeldelse af Københavns Kommunes stadsarkitekt Camilla van Deurs på Facebook:

”Idag havde jeg fornøjelsen af at være på tur med Danske Landskabsarkitekter til Københavns Kommunes materialedepot til en snak om genanvendelse og cirkularitet i byens rum. Her var bla Rådhuspladsens Dragespringvand, alle plantestativer som tidligere stod på Nørrebrogade, mosaiksten til Amalienborg og meget andet guld, som gerne skal tilbage i vores byrum. Tak til Martin Hedevang Andersen for det gode arrangement!”

Glæd dig til Høstdebat 2019, hvor temaet i år er Cirkulær Økonomi, – og hold øje med flere spændende arrangementer fra Danske Landskabsarkitekters Udvalg for Cirkulær Økonomi her på siden, eller i nyhedsbrevet der lander i din indbakke hver torsdag.

 

Foto: 15 morgenfriske landskabsarkitekter var d. 27. August på Københavns Kommunes genbrugsplads for byrumsinventar. Fotograf: Mikkel Eye.

Foto: Selinevej i morgensol. Fotograf: Mikkel Eye.

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >